VOXPOP: Var Vibeke Ejlertsen det forkerte valg?

NYBORG. 4.193 stemmer op til modstanderen Kenneth Muhs (V) gør Vibeke Ejlertsen (S) til valgets store taber. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet valgte den forkerte udfordrer til borgmesterposten.

Af Camilla Carlsson, Charlotte Bjerrekær
Udgivet 22/11/17 13:36

       

Det store opgør mellem Kenneth Muhs (V) og Vibeke Ejlertsen (S) kulminerede i går aftes med en suveræn sejr til Venstres borgmesterkandidat. Selv i spidsen for Socialdemokratiet lykkedes det ikke Vibeke Ejlertsen at vælte den siddende borgmester.

Erik Den Store

Vibeke Ejlertsen (S) blev i 2015 valgt som socialdemokratisk borgmesterkandidat efter opgør mod Jesper Nielsen. Jagten på den første kvindelige borgmester i Nyborg var sat ind.

Men at følge i fodsporene på socialdemokraternes store stemmesluger, Erik Christensen, er ikke en nem opgave. Særligt svært skulle det vise sig at være for Vibeke Ejlertsen, der, til kommunalvalget for fire år siden, mønstrede 214 personlige stemmer, hvilket var et lavere resultat end henholdsvis Per Chrone Jespersen, Albert Pedersen, Rameesh Thirugnanasambantherog Martin Stenmann, som alle stillede op til kommunalvalget igen i år. 

Spørgsmålet er, om socialdemokratiet stod uden værdig borgmesterkandidat, efter at have mistet Erik Christensen til landspolitik. Her dagen efter valget, er der flere nyborgensere, som forholder sig kritiske over for socialdemokraternes spidskandidat. 

"I modsætning til Kenneth Muhs virker Vibeke Ejlertsen en smule stram i betrækket," fortæller 33-årige Jesper Lundemann, "Jeg tror, hun blev valgt som spidskandidat, fordi hendes modkandidat var meget ung."

I hans øjne skulle Socialdemokratiet have valgt Jesper Nielsen (S) som udfordrer til borgmesterposten.

I modsætning til Kenneth Muhs virker Vibeke Ejlertsen en smule stram i betrækket

- Jesper Lundemann, 33

Som medlem af Enhedslisten stemte han hverken på Kenneth Muhs eller Vibeke Ejlertsen, men han er ikke et sekund i tvivl om, hvem han foretrækker.

"Kenneth Muhs er en utroligt vellidt person i Nyborg, og det er derfor, han trækker så mange personlige stemmer," forklarer Jesper Lundemann, "Han er altid glad og smilende, hilser på alle og giver hånd, uanset hvem, det er."

64-årige Ivan Fruergaard var tilfreds med Socialdemokratiets valg af spidskandidat. 

 

Nyborg ikke klar til kvindelig borgmester

64-årige Ivan Fruergaard er derimod tilfreds med valget af Vibeke Ejlertsen, og forstår ikke, hvorfor Socialdemokratiet tabte valget.

"Jeg har funderet over det både i går, i nat og hele formiddagen," beretter han, "jeg har stor respekt for socialdemokraterne, selvom jeg aldrig har været socialdemokrat og derfor ikke stemmer på dem." 

Kvinderne har ikke det store indpas i vores samfund i dag. Dem skal man ikke høre for meget på. 

- Ivan Fruergaard, 64

Selv stemte han personligt på Suzette Frovin (SF), og forklarer nederlaget med, at Socialdemokratiet satsede på en kvindelig kandidat. 

"Vibeke (Ejlertsen, red.) er en kvinde, og de har ikke det store indpas i vores samfund i dag, og dem skal man ikke høre for meget på," siger han, "Jeg tror, det er en af årsagerne."

Han begrunder det blandt andet med sagen om Sonja Marie Jensen, der sagde fra over for befamlinger i byrådet.

"Det har vi åbenbart ikke respekt for i Nyborg," siger han, "at kvinder er lige så selvstændig som mænd." 

Se de andre borgeres reaktioner i denne video:

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 22/11/19.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Camilla Carlsson, Charlotte Bjerrekær

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.