Hans Stavnsager: Det ’’ultimative’’ er opnået

Borgmesterkæden kan nu lægges på en ægte ildsjæl inden for kommunalpolitik. Den nykårede borgmester i Faaborg-Midtfyn har opnået det, som han selv kalder for det ultimative mål.

Af Jakob Friis Thorø Lund, Sarah Fiona Murphy
Udgivet 22/11/17 14:26

       

Nogle gange lykkedes det bare, og det gjorde det i går for Socialdemokratiets Hans Stavnsager. Som han selv siger, så er det svært ikke at være tilfreds med valgets resultat.

”Jeg kan kun være tilfreds. Vi er gået frem, vi er blevet det største parti og jeg er blevet borgmester, så det er svært ikke at være tilfreds lige nu,” fortæller Stavnsager, kort efter at konstitueringsaftalen er kommet på plads.

Politisk passion

54-årige Hans Stavnsager er opvokset i Diernæs, men er i dag bosat i Faaborg. Han er uddannet på Midtfyns gymnasium i 1982, og det var også året, hvor Stavnsager tog sin første skridt ind i den politiske verden.

’’Da Paul Schlütter i 1982 blev statsminister efter Anker Jørgensen, så tænkte jeg: Det kan simpelthen ikke passe, det må vi gøre noget ved. Jeg var 18 år gammel og meldte mig ind i DSU.’’

Han har altid været en politisk ildsjæl og efter at have siddet i kommunalbestyrelsen siden sidste kommunalvalg i 2013, er han mere end klar til at føre mere af sin politik ud i praksis.

’’Jeg er lidt et politisk dyr, og jeg har brugt hele mit voksne liv i den politiske verden. Det med at diskutere politik har altid været spændende, men det bliver ekstra spændende, når man får lov til at gennemføre det i praksis.”

Før i tiden gik Stavnsager med drømmen om at komme i folketinget, men han har for længst fundet ud af, at det er i kommunalpolitik, hvor han hører til.

’’Jeg har stillet op to gange til folketinget, hvor jeg ikke er blevet valg ind - og helt ærligt - hvis muligheden var der, så havde jeg takket nej. Det at sidde ved bordenden af en kommune er meget mere interessant. Her får man muligheden for helt konkret at prøve nogle ting af."

Lige så vild som Stavnsager er med kommunalpolitik, ligeså vild er borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune med ham. Han toppede nemlig gårsdagens valg med flest personlige stemmer. Hele 2.210 af slagsen. Til sammenligning fik han ved valget i 2013 blot 318 stemmer. Det betyder, at hans titel som gruppeformand for socialdemokratiet skiftes ud med borgmesterposten efter et positivt valg set med socialdemokratiske øjne.

 

Lover forandringer

Det, der har banet vejen for hans sejr, er ifølge ham selv et godt valgprogram og en velorganiseret valgkamp, hvor det store fokus har været, at fortælle, hvad partiet har tænkt sig at gøre for Faaborg-Midtfyn.

”Vi startede tidligt. Jeg blev valgt til borgmesterkandidat for to år siden, og vi lavede valgprogram for et år siden. Vi var hurtigt ude og tale om, hvad vi ville, og hvilken retning vi ville i. Det har folk reageret positivt på, føler jeg,” fortæller han.

Stavnsager har igennem hele valgkampen sigtet efter et bredere samarbejde. Derfor er han godt tilfreds med den brede konstitutionsaftale, hvor 25 ud af 25 nye bestyrelsesmedlemmer står bag ham.

Nu skal Stavnsager og socialdemokratiet svinge taktstokken i en kommune, der de seneste kommunalvalg har svinget mellem dem selv og Venstre på borgmesterposten.

”Venstre har fået et ordentligt dyk. Det er blevet en tradition for kommunen siden sammenlægningen, at borgmesterpartierne har fået hug. Det håber vi ikke sker om fire år igen. Vi har talt om, hvad vi ville, og det er virkelig vigtigt,’’ fortæller han.

 

FOTO: Jonas Johansen 

 

 

 

 

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 22/11/19.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Jakob Friis Thorø Lund, Sarah Fiona Murphy

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.