20 år med kriser: Kan du huske lockouten i 2013?

I morgen mødes parterne i overenskomstforhandlingerne igen for at lande en historisk stor aftale. Hvis det ikke lykkes inden for to uger kastes Danmark ud i en omfattende konflikt. Men det er ikke første gang, at Danmark er i krise. Tværtimod.

Af Julie Tantholdt-Hansen
Udgivet 18/04/18 20:30

       

Røde flag, fælles kampråb og grønne neonveste, som reflekterer frustration og kampgejst, har de seneste uger fyldt massivt i bybilledet i København. Der er lagt op til en storkonflikt, hvis parterne ikke lander en aftale i løbet af de næste par uger. 

Sidste gang Danmark vågnede op til en storkonflikt tilbage i 2013. Dengang blev mere 67.000 lærere lockoutet, da overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening brød sammen. Konflikten varede konflikten 24 dage indtil et flertal i Folketinget vedtog et lovindgreb.

Den hidtil største offentlige strejke

I 2008 blev det danske sygehusvæsen blæst omkuld, da 72.000 offentligt ansatte nedlagde arbejdet i kampen for højere løn. Dengang var det først FOA og Sundhedskartellet, den fælles organisation for  11 fagforbund i den sundhedsfaglige sektor, der nedlagde arbejdet, efterfulgt af pædagogerne. Konflikten stod på i otte uger, og kostede over 370.000 behandlinger på de danske sygehuse.

For pædagogerne var faner og slagsange ikke pakket langt væk i 2008. Blot to år forinden strejkede et massivt antal ansatte i børne- og ældresektoren, da et offentligt budgetforlig blev præsenteret. Det betød nemlig store besparelser for både de gamle og helt små.

I 2002 var den også gal, da der skulle forhandles overenskomst for de offentligt ansatte. For 2002 blev året med flest arbejdsstandsninger, dvs. strejke eller lockout, da det blev til 206 i alt. Mere end 24.000 offentligt ansatte blev ramt, og konflikten kostede mere end 80.000 spildte arbejdsdage inden parterne nåede et forlig.

Gærkrise og storkonflik

I 1998 var de offentligt ansatte også på barrikader, men året huskes nok mest for, at op mod en halv million arbejdere strejkede i 11 dage. De resulterede i den meget berømte gærkrise, hvor danskerne hamstrede madvarer og benzin for at forberede sig på en længere krise. Strejken betød nemlig bla., at varer ikke kunne bringes ud til butikkerne. 

Storkrisen blev på alle parametre den største nogensinde, da de 11 dages nedlæggelse af arbejdet kostede knapt 3,2 millioner spildte arbejdsdage i den private sektor.

 

Foto: Ane-Katrine Jansson

Malou og Alex - Parret, Danmark ikke er klar til

🔊 Podcast: Morgen i Danmark

Byens Bro i Odense: OK18-aktioner lægger pres på forhandlerne

Seksuel chikane i hotel- og restaurationsbranchen skal kortlægges

🔊 Formiddagsfladen på DØGNDRIFT

🔊 Quiz: Gæt en arbejdsplads!

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 17/04/20.

Historien blev sidst gemt den 18/04/18 20:30.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Julie Tantholdt-Hansen

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.