Enorme affaldsøer flyder rundt i verdenshavene, men de kommer ikke fra Danmark

Hvert år havner cirka otte millioner tons plastik i havene. Mængderne af plastikaffald samles i enorme skraldeøer, men de massive plastikefterladenskaber i oceanerne kommer ikke fra Danmark, ifølge miljøforsker

Af Jakob Korshøj
Udgivet 19/04/18 19:34

       

I 2016 blev der på verdensplan produceret 335 millioner ton plastik, og enorme mængder af det ender hvert år i havene. Plastikkens vej fra fabrikkerne til oceanerne skyldes mangel på effektive genbrugssystemer verden over.

Plastikspildet kommer ikke fra Europa
Disse mangler ses primært andre steder i verden end Europa. Det fortæller Ciprian Cimpan, der forsker i miljøteknologi og bæredygtighed på Syddansk Universitet:

”Plastikken i oceanerne kommer ikke fra Europas lande, der er gode til at holde miljøet rent. Det kommer i højere grad fra udviklingslande, specielt i Asien. Disse lande mangler selv de mest basale ydelser for affaldsindsamling, og folk smider deres affald overalt, herunder floder, der fører affaldet ud i havene.”

Enorme skraldeøer i de store oceaner
Manglen på affaldsindsamling og genbrugssystemer verden over kan i den grad ses i klodens oceaner. Sådan cirka lige mellem Hawaii og Californien flyder der en enorm ø rundt. Det kan lyde eventyrligt og eksotisk, men øen består udelukkende af affald, og meget af det er plastik. Den enorme affaldsø har et areal svarende til cirka 23 gange Danmarks størrelse, og det er ikke den eneste.

Affaldet samler sig i de enorme mængder på grund af havstrømmene. Havstrømmene betyder også, at affaldsøerne hele tiden bevæger sig, hvilket gør det besværligt at måle, hvor meget der egentligt flyder rundt derude.

Det tager omtrent et halvt århundrede, før plastikken er nedbrudt i naturen. Siden man opdagede de store affaldsøer, har flere derfor taget initiativ til at få ryddet havene for plastikaffald, herunder organisationen Ocean Cleanup. De har blandt andet lagt store fangearme ud i bølgerne, der leder affaldet hen til platforme, hvor det opsamles.

Problemet skal løses til lands
Ifølge Ciprian Cimpan skal løsningen på problemet dog findes til lands. Han mener, at der er brug for flere velfungerende affaldsindsamlingsydelser verden over, som dem i Europa: ”Hvis eksempelvis brugte plastikflasker indsamles og sorteres separat, ligesom de bliver til en vis grad i Europa, så kan og vil de blive genbrugt som nye flasker.”

En rapport fra Ellen MacArthur Organisationen fra 2016 forudsagde, at der i 2050 ville være mere plastik i verdenshavene, end der er fisk, hvis ikke der bliver gjort noget.

Foto: Colourbox

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 18/04/20.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Jakob Korshøj

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.