OB-anfører: Håber på mange mennesker på stadion på søndag

OB's anfører, Janus Drachmann, håber på mange mennesker på Nature Energy Park i Odense, når det fynske mandskab skal ud i en drabelig duel mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.

Af Emil Plovgaard
Udgivet 02/05/19 15:03

       

På søndag afvikles runde 33 ud af 36 i Superligaen. På Fyn er der også kamp. Det er øens eneste Superliga-mandskab, OB, der skal op imod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.

For fynboerne gælder kampen om bronzemedaljer, men i øjeblikket ser det noget svært ud. Der er nemlig fire point op til Esbjerg, som i øjeblikket er placeret på en tredjeplads i tabellen.

Senest OB spillede på hjemmebane var den 19. april, hvor FC Nordsjælland var modstanderen. Slutcifrene 2-2. Det var ellers et hjemmehold, der var på hælene i store dele af kampen, men på grund af to mål i henholdsvis 89. og 96. minut, fik fynboerne tilkæmpet sig et tiltrængt point.

I den seneste Superliga-kamp løb Odense-mandskabet ind i en grundig omgang tæsk i Parken, hvor F.C. København var bødlen. Det blev til en snitter på 4-0 til de formodentlig kommende mestre, der blot mangler ét point i de sidste runder, før de kan kalde sig Danmarks bedste hold.

Rækkens nummer to, FC Midtjylland, kommer på besøg på Odense Stadion på søndag klokken 18.00. Og hjemmeholdets anfører, Janus Drachmann, håber på at se mange mennesker.

”Det, jeg glæder mig mest til på søndag, er, at vi igen skal spille foran vores hjemmepublikum … Jeg håber, der kommer masser af mennesker og bakker op om os,” fortæller anføreren til OB’s hjemmeside.

Endvidere skriver OB på sin hjemmeside, at man som sæsonkortholder kan tage en ven gratis med til fodbold på søndag.

OB har i øjeblikket 45 point efter 32 runder i Superligaen. Til sammenligning kan det nævnes, at sidste års bronzevinder, FC Nordsjælland, skulle bruge 59 point for at hive tredjepladsen i land.

Steffen fra Dyrup: 'Jeg vil være lidt trist over at skulle genhuses'

Arkitektgruppens planer om Tigergården står stadig i uvished

Odense Håndbold misser DM-finalen

Over 400 boliger i Odense skal rives ned

To fynske kommuner kæmper for klimaet i nyt projekt

Marsvins-app har fart over feltet: 240 marsvin set de sidste tre dage

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/05/21.

Historien består af 1.858 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/05/19 15:03.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Emil Plovgaard

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.