Kræftens største modstander -healing?

Antallet af danskere der benytter sig af alternative behandlingsmetoder, er siden 1987 steget med 18 procent, og i dag har mere end hver fjerde voksne dansker forsøgt sig med de omdiskuterede metoder.

Af Liv Almer
Udgivet 16/09/19 16:33 og senest opdateret 16/09/19 22:16

       

Lidt udenfor Næstved, hundrede meter fra Vallensveds byskilt, ligger et gråt betonhus. Her bor healeren Finn Marcus Bjerring, som siden 2008 har haft at gøre med alt fra kræftpatienter til knæskavanker.

Finn åbner døren med et høfligt smil. Han er en stor mand, og hans kridhvide halvlange hår er pænt friseret bagud fra en midterskilning.

”Jeg blev rigtigt healer i 2008 efter en rejse igennem Nordamerika og Peru” forklarer han, mens han med en rolig hånd hælder vand op til to kopper instant kaffe.

”Før var jeg vicevært og uddannet håndværker. Tja, og så har jeg været socialpædagog i ti år.”

Skarpt hvidt lys trænger igennem de hvide dannebrogsvinduer, og støvpartikler svæver roligt over de lyse træbordplader.

 

Der findes ifølge Kræftens bekæmpelse ingen præcis definition på, hvad healing er. Som udgangspunkt er healing baseret på teorien om, at kroppen har sit eget energisystem, hvor den gennemstrømmes af en livsenergi, som cirkulerer i bestemte baner eller strømme.

Healing har ingen effekt på udviklingen og behandlingen af kræft, men mindre undersøgelser har vist, at healing kan mindske træthed og angst.

 

Finn tager kaffekoppen i sin store runde hånd, og viser vej ind til rummet ved siden af. Rummet er lidt dunkelt i forhold til køkkenet, og i vindueskarmen står der en diffuser, som slipper en sødlig fugtig duft ud. Ved siden af ligger krystaller i forskellige orange farver. I hjørnet længst fra døren står en træbriks redt med et hvidt lagen, et tæppe og et gråt plysdyr.

”Det er her jeg behandler mine klienter. Vi har først en forsamtale, før de lægger sig på briksen. Så afbalancerer jeg deres energier."

Finn Marcus Bjerring har arbejdet som healer i over ti år.

 

Finn beder mig om at lægge mig op på briksen. Han skal heale mig.

”Jeg healede ofte min mor, da hun havde kræft” forklarer han, imens han tænder for en højttaler, der spiller rolig meditationsmusik. Han trykker let på mine håndled og snakker videre.

”Jeg kunne eksempelvis heale hende fra min bil. Det kaldes for fjernhealing”

Finn slipper sit koncentrerede greb om mine håndled, og går hen og tager en tår vand.

”Det var det”

 

Ifølge en rapport udarbejdet af Syddansk universitet havde mere end hver fjerde voksne dansker eller knap 28 procent af befolkningen i 2017 benyttet sig af en alternativ behandlingsmetode. I 1987 lå dette tal på kun 10 procent.

 

En af disse danskere var Lene Nielsen. Hun fik i 2013 konstateret tarmkræft.

”På et tidspunkt er vi oppe hos lægen, og han siger, at kræften er uhelbredelig. Og på det tidspunkt melder hun kemoen fra og begynder på mange forskellige former for alternativ behandling. Blandt andet højdosis af C-vitamin.  Det vil sige over 75 ml. som hun så skyder direkte ind i blodårerne.” forklarer hendes mand Stig Nielsen.

 

Lene så igennem et år en healer ved navn Eva, som udførte det såkaldte fjernhealing på hende.

”Dette var der en meget stor positiv effekt af. Knuderne begyndte at forsvinde, og alting blev bedre.” Stig holder en kort pause, før han fortsætter.

”Men Eva havde heller ikke selv kræfter til det, har hun fortalt mig senere. Det er meget, meget hårdt at være healer. Man tager al sin egen energi og propper den over i et andet menneske.”

Stig og Lene mødte aldrig Eva.

 

Lene levede i et år efter, at hun stoppede fjernbehandlingen hos healeren Eva.

Odenses cykelhandlere bliver presset af lejecykler

Blækkets sorte frembrud

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 15/09/21.

Historien består af 3.576 tegn. Historien blev sidst gemt den 16/09/19 22:16.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Liv Almer

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.