Dansk cykelstjerne inviterer motionister med til træning

Danske Magnus Cort er i disse uger fanget i sin bolig i Andorra, hvor han som mange andre er ramt af et udgangsforbud. Det betyder ingen udetræning, og derfor er Bornholmeren begyndt at bruge cykelplatformen Zwift – til glæde for mange.

Af Oliver Kristensen
Udgivet 26/03/20 12:48 og senest opdateret 26/03/20 12:48

       

- Andorra er nu lukket helt ned og min træning den kommende tid vil derfor blive indendørs. Jeg har ikke brugt Zwift ret meget, men træn gerne med mig i morgen kl. 10:00.

Sådan lyder en del af et Instagram-opslag fra Magnus Cort for en uge tilbage. Sidenhen har Bornholmeren flere gange inviteret amatører og motionister med til træning, via platformen Zwift. Det har, ifølge ham selv, været en succes: 

-  Jeg synes, at det har fungeret rigtig godt, og jeg har haft det sjovt med det. Normalt har amatører ikke muligheden for at træne med os professionelle, så det har været oplagt at lade dem cykle med her på Zwift, hvor de har muligheden for det.

Hvad er Zwift? 

Zwift er en virtuel platform, hvor man kan cykle online sammen med og mod andre. Man opretter en profil og tilslutter sin hometrainer til Swift, hvorefter man vil kunne se sin figur bevæge sig på skærmen i takt med at man træder i pedalerne. Zwift er designet med en ambition om at være så tæt på virkeligheden som muligt. Derfor har vindmodstand og terræn også indflydelse på ens præstation. På Zwift kan man nemt cykle med andre på platformen, ligesom der også er løb og konkurrencer.

Udover at mange motionister kan få en sjov oplevelse ved det, så gavner det også Cort selv, at der er nogle, der kan kigge ham lidt over skulderen:

- Det giver lidt et andet boost end at træne selv, for det er altid sjovere at træne med andre. Derudover, så undgår jeg også overspringshandlinger, hvis jeg på forhånd har meldt et tidspunkt ud, hvor jeg begynder at træne. Ellers er jeg god til ofte lige at udskyde min træning lidt, specielt når det er indendørs.

Amatørrytteren Rasmus Larsen har den seneste uge flere gange været med Magnus Cort på træningstur på

Zwift, og det har været en sjov oplevelse:

- Det har da været mega sjovt, og det er god stil af Magnus, at han lader os cykle med. Det er ikke så lang tid jeg har kunnet hænge på, men man er da lidt ekstra motiveret, når det er en af Danmarks bedste cykelryttere man pludselig træner med.

Cort er ikke den eneste: 
Magnus Cort er ikke den eneste professionelle cykelrytter, der har brugt indetræningen til at invitere amatører med på tur. Flere og flere professionelle cykelryttere tilmelder sig i disse uger Zwift, og mange af dem laver, ligesom Cort, åbne træninger som motionister kan deltage i.

Blandt andet har den tidligere Tour de France vinder Vincenzo Nibali også brugt Zwift til at træne med motionister. På Nibalis ene tur havde han selskab af mere end 4000 motionister, der undervejs cyklede med ham.

Magnus Cort træner i øjeblikket blandt andet frem mod sommerens Tour de France, der endnu ikke er blevet aflyst. Og netop Tour de France er et løb som danskeren før har haft stor succes med. I 2018 skrev danskeren sig ind i historiebøgerne, da han vandt 15. etape af det prestigefyldte løb. 

Populær Facebook-gruppe inspirerer til at indsamle skrald i naturen

Corona-hverdagen gearer trafikken på Filmstriben op

Online undervisning kalder også på online lektiehjælp

Kanaldirektør hos LOUD: 'Vi er i den grad påvirket af corona-dagsordenen'

På trods af Coronavirus fortsætter de unges klimakamp – bare online

Robert opfordrede til at følge regeringens råd: Nu er han lagt for had

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 26/03/22.

Historien består af 3.128 tegn. Historien blev sidst gemt den 26/03/20 12:48.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Oliver Kristensen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.