50 procent af stemmerne optalt i Odense: Næsten hver anden stemme går til S og Rahbæk

LIVE: Nu er halvdelen af stemmerne optalt i Odense. S ser sig ikke tilbage og fejer al modstand af banen i Danmarks tredjestørste by.

Af Anders Redder, Rane von Benzon, 21/11/17 23:02

       

Meget skal gå galt, hvis ikke Odenses næste borgmester hedder Peter Rahbæk Juel. Halvdelen af stemmerne er nu optalt i Odense, og Socialdemokratiet ser ud til at overraske selv de største jubeloptimister.

42.7 % af krydserne er foreløbigt sat ved liste A – det er tæt på hver anden odenseaner. Hvis dette resultat holder, er det en stigning på knap 14 procentpoint. Socialdemokratiet står lige nu til at få 14 ud af 29 mandater i Odense. 

Radikale og Susanne Crawley ser ud til at beholde deres ene mandat i byrådet. Susanne Crawley er blevet lovet en rådmandspost, hvis hun vel og mærke bakker op om Peter Rahbæk Juel som borgmester. Hvis resultatet holder vil det være stærkt usædvanligt, hvis ikke RV stiller sig bag et populært Socialdemokrati.

Resten af rød blok ser ud til at mærke den socialdemokratiske fremgang. Hvis dette holder er resultat for rød blok som følger:

SF og Enhedslisten mister begge et mandat, og Alternativet kommer ikke ind i byrådet.

Blå blok må hænge med hovedet i disse minutter. Venstre mister et mandat (fra otte til syv mandater), mens også Dansk Folkeparti mister et af sine tre mandater. Liberal Alliance kommer – som det ser ud nu – ikke ind. Partiet har kun fået 1,7 % af stemmerne indtil videre, så det tyder på et katastrofevalg til liste I.

NB: Husk på, at dette er foreløbige resultater, og at meget kan ændre sig den næste times tid.

Alternativet og Radikale Venstre i drama til det sidste

Reaktioner fra odenseanerne: ”Vi er ikke overraskede”

Fire valgsteder tilbage i Odense: Hvem får en plads i byrådssalen?

ODENSE: Fremgang i forstæderne for socialdemokraterne

Peter er den klippe, hvorpå Odenseanerne vil bygge deres kirke

Radikalt drama i Odense


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.