Johannes Lundsfryd løfter arven: Socialdemokratiet genvinder Middelfart

Med offentliggørelsen af stemmerne fra de sidste valgsteder står det nu klart, at Socialdemokratiet får absolut flertal i Middelfart

Af Jakob Svensmark, 21/11/17 23:32

       

Johannes Lundsfryd og Socialdemokratiet får i aften et stort valgresultat til kommunalvalget i Middelfart. Med 48,6 procent af stemmerne, får de, med hjælp fra valgforbundsstemmer fra De Radikale og SF, det absolutte flertal med 14 mandater i byrådet, og kan de næste fire år træffe beslutninger helt udenom de øvrige partier i byrådet.

Dermed er Socialdemokratiet, og ikke mindst Johannes Lundsfryd, den helt store sejrherre ved valget.

Johannes Lundsfryd kan glæde sig over en fremgang på 9 procent siden sidste gang.

En ny borgmester 

Det er ikke mere end tre måneder siden, at Johannes Lundsfryd overtog borgmesterposten fra Steen Dahlstrøm, og der var derfor mange, som ikke havde turde håbe på et så godt valg for Socialdemokratiet.

Den store fremgang til Socialdemokratiet betyder også, at der ikke er mange af de øvrige partier, som har haft det valg som de havde håbet på.

Kun SF går en smule frem, men ikke tilstrækkeligt til, at de får det ekstra mandat som de på forhånd havde håbet på. Eftersom SF og Socialdemokratiet har indgået et valgforbund, ender SF's "tabte" stemmer sandsynligvis med at gå til Socialdemokratiet.

Valgets store tabere

Hvis man ser bort fra Alternativet, som er opstillet for første gang, går alle øvrige partier i byrådet tilbage. Værst ser det ud for Det Konservative Folkeparti som går tilbage med 2,6 procent, og dermed mister det ene af deres to mandater i byrådet.

Foto: Tom M. Nielsen

Lundsfryd efter storsejr: børn, skoler og ældreplejen kan forvente bedre velfærd

Forargede borgere i Middelfart efter regionsrådsvalget

Tilfredshed blandt Middelfarts borgere ovenpå nattens resultat

Blandede følelser hos kandidaterne dagen efter valget i Middelfart

Krydserne går i arv i Middelfart

Fra prins Johannes til kong Lundsfryd


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.