Tonni Hansen er første SF-borgmester på Langeland nogensinde

Tonni Hansen har fejet benene væk under langelænderne. Nu bliver han øens nye borgmester - og den eneste SF borgmester i hele landet ved dette valg.

Af Christina Leonora Steffensen, 21/11/17 23:52

       

Tonni Hansen, der trådte ned af næstformandsposten i SF for at satse på Langeland, kan fejre en overraskende flot valgsejr med 2193 personlige stemmer og en borgmesterpost. Dermed er Langeland blevet den eneste lyserøde kommune ved valget. SF fik i alt 2587 antal stemmer på hele øen.

Med Tonni Hansen i spidsen går SF fra at have høstet 4,1 procent af stemmerne ved kommunalvalget i 2013 til at høvle 33 procent af alle stemmer på Langeland ved valget i dag.

På rådhuset græd Tonni Hansen af lykke, da valgresultatet rullede ind. 

"Jeg er fantastisk stolt," sagde han.

I spidsen får Tonni Hansen med sig Lisa Pihl (A), som bliver viceborgmester.

Om forhandlingerne siger Tonni Hansen, at der ikke var andre borgmestre i spil.

Tonni har før siddet i byrådet på Langeland under to forskellige socialdemokratiske borgmestre. Han blev valgt ind i Rudkøbing Byråd i 1986 og har i to omgange været aktiv lokalpolitiker i sammenlagt 16 år.

 

Trods V-tilbagegang på Langeland: Jan Ole Jakobsen er optimistisk

Bjarne Nielsen: Turbulente år har haft betydning for Venstres tilbagegang

Hva’ så nu, Tonni?

Langelands eneste kommunist

Radikale klarede ikke cuttet - igen

Langeland er lyserødt - og gråt


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.