Venstre er Fyns store taber

Fynboerne har talt, og efterlader Venstre med blå mærker efter optællingen af dagens stemmer. Kun to fynske kommuner står sikkert til at få en venstreborgmester. En tilbagegang på 4 borgmesterposter siden kommunalvalget i 2013.

Af Julie Tantholdt-Hansen, 22/11/17 00:55

       

Venstres valgfester kan godt udvikle sig til en omgang gravøl efter aftenens valgresultat. For i morgen vågner vælgerne op til et nyt S-domineret Fyn. På sidelinjen står Venstre, som taber fire borgmesterposter, og dermed bliver Fyns helt store taber. Kun borgerne i Nordfyn og Nyborg kommune kan fortsat se frem til en venstreborgmester de næste fire år. Venstre er derfor tilbage, som i år 2007, hvor de ligeledes havde to borgmesterposter på Fyn.

Her gik det galt

Når man ser nærmere på de enkelte kommuner er det Langeland og Faaborg-Midtfyn, som vågner op til de værste politiske tømmermænd i morgen. På Langeland er Venstre gået tilbage med 5,3 procent, mens den største sorte plet på venstrekortet er Fåborg-Midtfyn kommune. Her er Venstre gået tilbage med 10,6 procent. Derfor overhaler Socialdemokratiet Venstre med et enkelt mandat i byrådet.

To kommuner som holder gejsten oppe

For Venstre holder tre kommuner fanen højt i aftenens røde erobring. I Assens er Venstre gået frem med 7,9 procent, og endnu bedre ser det ud i Nyborg hvor partiets fremgang er på 15,8 procent. I Nordfyns Kommune går Venstre frem med 0,1 procent, hvilket giver partiet 40,1 procent af stemmerne, og derfor en sikker borgmesterpost. Hvem der bliver borgmester i Assens er fortsat uvist, trods partiets imponerende fremgang ved dagens valg.

Foto: Colourbox

Dansk Folkepartis nederlag: Går tilbage i seks af syv kommuner

Dur ikke, væk! – Søvndal smidt på porten

Fynsk mavepuster til blå blok

Færre blanke stemmer på Fyn

Valgdeltagelsen på Fyn lander på 73,5 procent

RADIO: Hva' nu? Valgresultaterne sættes i perspektiv


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.