Thulesen Dahls mareridtsaften

Dansk Folkepartis spidskandidat, Jens Henrik Thulesen Dahl, må gå tomhændet fra forhandlingerne på Assens Rådhus. Det sker efter en hektisk valgaften, hvor alt er gået galt.

Af Louise Olifent, Nikolai Rosler Jørgensen, 22/11/17 01:52

       

Thulesen Dahl havde et klart mål, da hans valgaften begyndte. Han håbede på at blive Dansk Folkepartis første borgmester. Men da stemmeoptællingen rullede, blev det hurtigt klart, at det skulle blive svært. Dansk Folkeparti fik blot 3 mandater, hvorimod konkurenterne, Venstre og Socialdemokraterne, fik henholdsvis 13 og 8 mandater.   

Da stemmerne var talt op og forhandlingerne gik i gang, blev Thulesen Dahl holdt ude. De andre partier gik sammen om en mulig konstituering. 

Senere begyndte det at se lysere ud for Dansk Folkeparti, da de blev inviteret ind i forhandlingerne. Først af Socialdemokraterne og senere af Venstre. Efter møderne trak Thulesen Dahl sig tilbage for at tale med sine partifæller bag lukkede døre. 

Kort tid efter at byrådsmedlemmerne blev offentligegjort klokken 00:05, besluttede Thulesen Dahl at nok måtte være nok. Der var for store uenigheder.

Tak for i aften 

Venstre og Socialdemokraterne, kunne ikke tilbyde Thulesen Dahl noget. Dansk Folkeparti må erkende at dette års kommunalvalg har været et sandt mareridt. De har derfor valgt at forlade forhandlingerne. Dansk Folkeparti bliver altså ikke en del af konstitueringen i Assens Kommune. 

Thulesen Dahl er, trods skuffelsen, afklaret med at være trådt ud af forhandlingerne.

“Jeg har det udmærket med at være ude af forhandlingerne. Jeg er lidt træt, for det har været en lang dag. Nu må vi videre,” siger den slagne spidskandidat. Han mener, at der simpelthen er for store uenigheder til at kunne forhandle videre. 

”Vi har fået et valgresultat, der ser meget anderledes ud, end det gjorde sidste gang. Vi har forsøgt at gøre de ting, vi synes var nødvendige og som var politisk ansvarlige. Nu er der så et flertal for, at man ikke ønsker at være ansvarlige, og ikke ønsker at køre videre af den trappe, som jeg mener er nødvendig. Det må jeg tage til efterretning,” slutter han.

Foto: Louise Olifent

Efter valget i Assens: Hvordan bliver samarbejdet mellem de blå og de røde?

Førstegangsvælger: Kommunalvalget vakte min interesse for politik

Kvindelige kandidater fylder godt i Assens nye byråd

Genvalgt Assens-borgmester garanterer: Ikke flere skolelukninger

Valgresultat skaber glæde hos borgere i Assens

Charlotte Vincentz Petersen mener stadig, at skolelukninger var nødvendige


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.