Rød-blå koalition gør Bo Hansen til borgmester i Svendborg

Socialdemokratiet har fået 10 mandater efter et strålende valg. Det betyder, at borgmesterposten efter lange forhandlinger og med et samarbejde henover midten tilhører socialdemokraten Bo Hansen. Den 42-årige socialdemokrat er den yngste nogensinde i Svendborg til at kunne hænge borgmesterkæden om halsen.

Af Jade Wittenkamp, Lærke Sivkjær, Nynne Louise Søgaard Mortensen, 22/11/17 04:47

       

Med 30 procent af stemmerne er Socialdemokratiet det største parti i Svendborg Kommune, og Bo Hansen kan sætte sig til rette i borgmesterstolen.

Selvom Socialdemokratiet kunne ånde lettet op og gå tilfredse til forhandlinger, kom resultaterne på konstitueringsaftalen ikke lige med det samme.

Dansk Folkeparti (DF) var de første, der blev inviteret ind i varmen hos Socialdemokratiet (A) til forhandling. Deres spidskandidat, Dorthe Ullemose, var med det samme klar på at være en del af en bred konstituering.

"Den konstellation kunne dog ikke lade sig gøre," siger Bo Hansen. 

Forhandlingerne trak i langdrag og de forskellige partier, især Alternativet, Enhedslisten og DF, kunne på skift gå ud og ind ad døren ind til Socialdemokraternes rum. 

Tingene tog dog en drejning til sidst, cirka kl. 04.40, hvor Socialdemokratiet valgte at indgå i en konstituering med Venstre, Konservative og SF.

Lars Erik Hornemann (V) bliver ny viceborgmester.

Foto: Jade Wittenkamp

LAs spidskandidat vil ud af politik efter nederlag: Lidt af en befrielse for mig

Svendborgs nyvalgte borgmester: Først skal økonomien i orden

Svendborggenserne: Det bliver mere af det samme

Svendborg mens du sov

Enhedslistens spidskandidat i Svendborg: "Vi er blevet brugt som en trussel"

Drama i Svendborg: DF misser viceborgmesterposten


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.