Genvalgt Assens-borgmester garanterer: Ikke flere skolelukninger

Søren Steen Andersen betaler vælgerne tilbage for tilliden med et løfte om ikke at lukke flere skoler i den kommende valgperiode.

Af Jakob Korshøj, Kasper Junge Wester, 22/11/17 13:02

       

Det helt store samtaleemne i valgkampen i Assens Kommune har været lukningerne af to skoler samt flytningen af en overbygning på en tredje. Borgerne i Assens skal dog ikke længere frygte flere lukninger af lokale skoler, forsikrer den genvalgte borgmester.

”Ja, det har vi jo sagt forud for valget, og det vil vi også holde efter,” siger Søren Steen Andersen.

Socialdemokratiet, som Venstre netop har konstitueret sig med, var med i aftalen om de gennemførte skolelukninger. Det bekymrer dog ikke Søren Steen Andersen, der ikke mener, at de to partier generelt ligger for langt fra hinanden.

”På visse områder vil man jo altid gøre det. Der må man tage med i betragtningerne, at der også findes andre emner end skolelukninger. Der findes også ældre, psykiatri, trafik, klima. Rigtig mange andre ting, som jeg er sikker på, at vi kan enes om,” slår han fast.

Vil arbejde ud fra midten

At der ikke blev plads til Dansk Folkeparti i nattens konstitueringsaftale har sin naturlige forklaring.

”Det har noget at gøre med den akse, vi tog afsæt i. De har udelukket et samarbejde med DF. Vi sagde, at vi ville starte fra midten og køre udad, og det var så det, der var vores kondition,” forklarer Søren Steen Andersen.

Det er således ikke Venstre selv, der har lukket døren for Jens Henrik Thulesen-Dahl og de øvrige DF-kandidater, uddyber han.

”Det er et par partier, der har meldt det ud på forhånd. Radikale og SF ville ikke se sig selv i en konstituering med dem.”

En sjov fornemmelse

Ovenpå valgkampen og selv valgdagen i går er det en glad og lettet borgmester, Medietorvet fanger.

”Det føles jo dejligt. Man har sådan en sjov fornemmelse i kroppen efter ikke at have sovet i mange, mange, mange timer og have fået et tilfredsstillende, dejligt resultat oven på en kraftanstrengelse sammen med sit hold.”

Tilfredsheden er til at forstå. Venstre kan i kølvandet på det gode valg sætte sig til rette i 13 af byrådssalens 29 stole, og partiet har derved sikret sig en stærk forhandlingsposition fremadrettet.

Foto: Jakob Korshøj

Efter valget i Assens: Hvordan bliver samarbejdet mellem de blå og de røde?

Førstegangsvælger: Kommunalvalget vakte min interesse for politik

Kvindelige kandidater fylder godt i Assens nye byråd

Valgresultat skaber glæde hos borgere i Assens

Charlotte Vincentz Petersen mener stadig, at skolelukninger var nødvendige

Thulesen Dahl: Vi har været for dårlige til at forklare skolelukninger


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.