Efter valget i Assens: Hvordan bliver samarbejdet mellem de blå og de røde?

Flere uenigheder på tværs af partier og partifarver har præget valgkampen i Assens Kommune. Men der er håb for et kommende samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Af Anna Kristiansen, 22/11/17 13:47

       

Søren Steen Andersen (V) gik smilende fra valgnatten med fire år mere på borgmesterposten i sigte. Med 42 procent af stemmerne har Venstre fået 13 mandater i Byrådet og er dermed det største parti. Socialdemokratiet har fået næstflest stemmer, hvilket har givet dem 8 mandater. Spørgsmålet er nu, hvordan samarbejdet mellem de to største partier bliver?

Et splittet byråd
Tidligere på året var der flere uenigheder på tværs af partierne i Assens Byråd. For eksempel har et flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgået et budgetforlig for 2018-2021 udenom Venstre.

Og så var der skolelukningerne. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte for og opnåede flertal med et enkelt mandat. Både Venstre, SF og Konservative var imod skolelukningerne.

Debatten om skolelukninger har fyldt meget lige siden. Blandt andet kom det frem i en lækket mail, at Socialdemokratiet skulle have efterkommet et ultimatum fra Enhedslisten vedrørende flytningen af overbygningen på Tommerup Skole. SF's Mogens Mulle Johansen kaldte lækket for en skandale. 

Byrådsmedlem: Vi skal have samarbejdet til at fungere
Socialdemokraten Leif Rothe Rasmussen er positiv over for et kommende samarbejde med Venstre.

"Jeg forventer, at samarbejdet kommer til at fungere", fortæller han.

Der har jo været en del uoverensstemmelser i forhold til skolelukningerne. Kommer det til at have betydning for samarbejdet?

"Jeg synes som udgangspunkt ikke, at man skal gamble med børnene. Men om der er to eller tre skoler i et område, betyder måske ikke så meget. Nu kommer jeg jo selv fra Årup, hvor der kun er én skole. Konflikten i forhold til Tommerup Skole og Tallerup Skole går mange år tilbage, og der er gammelt nag mellem de to skoler. Den ene må ikke få mere end den anden. Men jeg er rimelig optimistisk omkring samarbejdet. Vi skal have den her kommune til at fungere", afslutter han.

Foto: Louise Olifent

Førstegangsvælger: Kommunalvalget vakte min interesse for politik

Kvindelige kandidater fylder godt i Assens nye byråd

Genvalgt Assens-borgmester garanterer: Ikke flere skolelukninger

Valgresultat skaber glæde hos borgere i Assens

Charlotte Vincentz Petersen mener stadig, at skolelukninger var nødvendige

Thulesen Dahl: Vi har været for dårlige til at forklare skolelukninger


Assens   //  Faaborg - Midtfyn   //  Langeland   //  Middelfart   //  Nyborg   //  Odense   //  Overblikket   //  Svendborg   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres.

Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk anvender Google Analytics til statistik. Hvis du installerer et plugin i din browser, bliver du undtaget fra dataindsamling.