Daglig italesættelse reducerer antallet af arbejdsulykker

Med en målrettet indsats har Dansk Supermarkeds Nonfood Lager reduceret antallet af arbejdsulykker med 90 procent på fem år. Nu høster de frugten og modtager Arbejdsmiljøprisen 2018.

Af Anna Luna Bierring Kristoffersen
Udgivet 19/04/18 08:36

       

Alle arbejdsdage på Dansk Supermarked Nonfood Lager starter med et tavlemøde, hvor første punkt på dagsordenen er arbejdsmiljø og -ulykker. Det har haft stor betydning for arbejdspladsen, der siden 2013 har reduceret antallet af arbejdsulykker med næsten 90 %. Det arbejde udløste i sidste uge Arbejdsmiljøprisen 2018.

Dansk Supermarked Nonfood Lager har ca. 185 medarbejdere 

leverer nonfood og tekstiler til Føtex og Bilka

Daglig italesættelse

I 2013 blev der registreret 16 arbejdsulykker hos Dansk Supermarked Nonfood Lager, og ifølge ledelsen var det alt for mange. De satte gang i en målrettet indsats for at nedbringe antallet af medarbejdere, der kom til skade under arbejdet.

Ifølge planlægningschef i Dansk Supermarked Henrik Nygaard er det vigtigste de har ændret, at de dagligt italesætter arbejdsulykker: ”En af de ting vi gjorde var at indføre daglige tavlemøder, hvor vi hver evigt eneste dag, som første punkt på mødet, taler med vores medarbejdere om arbejdsmiljø.”

På tavlemøderne er der fokus på forebyggelse af arbejdsulykker. Når medarbejderne oplever en potentielt farlig situation eller hændelse, en såkaldt nærveds ulykke, indrapporterer de det på telefonen. Ifølge Henrik Nygaard er det deres stærkeste våben mod arbejdsulykker, fordi det giver ledelsen og medarbejderne et værktøj til dagligt at evaluere arbejdsmiljøet.

 

Champagne og kransekage
Da Dansk Supermarkeds Nonfood Lager havde oplevet 121 dage uden arbejdsulykker, blev medarbejderne overrasket med børnechampagne og kransekage klokken halv syv om morgenen. Og ifølge Nygaard, er det vigtigt at fejre succeserne undervejs - gerne på en uforudsigelig og skæv måde: ”Der er mange regler, og det kan godt være lidt tørt. Jeg tror at hvis medarbejderne skal bidrage aktivt, så må det også gerne være lidt sjovt.”

Og det kan blive til meget kage. I 2017 havde de kun 2 arbejdsulykker, og hverken i 2016 eller 2017 skete der ulykker alvorlig karakter. Resultatet er til glæde for medarbejderne, der ikke kommer til skade, men også for arbejdspladsen, for hvem det rent økonomisk kan betale sig at investere i bedre arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøprisen

I år var det 12 gang, at Arbejdsmiljørådet uddelte Arbejdsmiljøprisen. Ifølge formand for Arbejdsmiljørådet Lisbeth Lollike, var det Dansk Supermarked Nonfood Lagers flotte resultater, der udløste prisen: ”Indsatsen hos Dansk Supermarked Nonfood Lager er et godt eksempel på, at ledelse og medarbejdere sammen virkelig kan rykke sikkerhedskulturen på en arbejdsplads og skabe resultater.” 

Hos virksomheden er de stolte over prisen, og ifølge Henrik Nygaard motiverer de dem til at blive ved og afprøve nye indsatser. Deres næste tiltag er et sikkerhedsrum, hvor både nye og gamle medarbejdere årligt skal have opfrisket sikkerhedsrutinerne.

Henrik Nygaard tror ikke, at de kan få antallet af arbejdsulykker ned på nul, men han har ambitioner om, at de alvorlige ulykker forbliver fortid. 

Foto: Henrik Nygaard

Arbejdsmiljøprisen uddeles af Arbejdsmiljørådet, der hører under beskæftigelsesministeriet 

Prisen blev i år uddelt for 12. gang. 

Der bliver uddelt fire priser i kategorierne muskel- og skelpåvirkninger, arbejdsulykker, forandringer og ny teknologi og psykisk arbejdsmiljø. 

🔊 Podcast: Morgen i Danmark

Byens Bro i Odense: OK18-aktioner lægger pres på forhandlerne

Seksuel chikane i hotel- og restaurationsbranchen skal kortlægges

🔊 Formiddagsfladen på DØGNDRIFT

🔊 Quiz: Gæt en arbejdsplads!

Arbejdsmarkedsprofessor: Ingen vilje til forlig

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 18/04/20.

Historien blev sidst gemt den 19/04/18 08:36.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Anna Luna Bierring Kristoffersen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.