Droneforsker: Mennesket er ikke overflødigt - endnu

Mennesket skal dele pladsen på fremtidens arbejdsmarked med robotter og droner, men det en naturlig teknologisk udvikling, som vi ikke skal frygte, men i stedet forberede os på politisk, mener droneforsker Héctor Garcia de Marina fra Syddansk Universitet.

Af Kasper Junge Wester
Udgivet 19/04/18 09:14

       

De er at finde alle vegne – fra hylderne i Fætter BR til luftrummet over den afghanske ørken. Det illustrerer måske meget godt, hvor alsidigt et værktøj, dronen er, og hvorfor der i disse år bruges enorme summer på udviklingen af den næste generation af droner.

På Syddansk Universitet satses der også benhårdt på droneforskningen. Senest har Syddansk Universitet indgået et samarbejde med Odense Kommune og HCA Airport i Beldringe om oprettelsen af et dronecenter, der netop nu er under konstruktion og skal give de bedste rammer for udviklingen af ny droneteknologi.

Danmark befinder sig allerede i dag i den internationale droneelite, og i området omkring Odense har forskerne de perfekte betingelser til at arbejde videre med teknologien. Dels fordi luftrummet er forholdsvist tomt, og dels på grund af de forskellige aktørers strategiske visioner, forklarer Héctor Garcia de Marina, der er ankommet til Odense fra Spanien og netop er tiltrådt en stilling som adjunkt.

Kan løse mange opgaver

En af de store fordele ved droner er, at de kan løse en lang række opgaver meget billigt.

”Ser vi på forskningen, kan droner for eksempel bruges til undersøgelser af atmosfæren. Før krævede det store budgetter til at leje regulære flyvemaskiner for at nå bestemte atmosfærelag, men nu kan en drone klare det. Og nu taler vi om budgetter, der skal måles i tusinder fremfor millioner.”

Men dronerne får også en større rolle at spille i erhvervslivet og landbruget, fortæller Héctor Garcia de Marina:

”Før i tiden har landmanden ikke haft mulighed for at se sine marker fra oven. I så fald skulle han have haft en ballon eller en helikopter, hvilket er meget, meget dyrt. Nu kan han gøre det med en lille drone, som han kan opbevare i sit hus!”

Billederne kan siden bruges til at analysere, hvor der gror flest afgrøder, eller planlægge den mest effektive måde at gøde på. Dronerne konkurrerer stadig mod satellitbilleder, der ikke kræver den store tekniske indsigt, men vinder mere og mere frem. Særligt den yngre, højtuddannede generation af landmænd har taget teknologien til sig, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

”Der er også mange andre opgaver, som mennesker ikke kan løse selv. Det kan være fordi, det er farligt, eller på steder der er svært tilgængelige, katastrofeområder eksempelvis,” siger Héctor Garcia de Marina.

Disruption har altid fundet sted

Men hvorfor i det hele taget forske på et felt, mange frygter ender med at koste dem deres jobs?

Héctor Garcia de Marina forstår godt, at folk bliver bekymrede for menneskets rolle på fremtidens arbejdsmarked og anerkender, at der ligger en udfordring i at sikre, at samfundet bliver klar til dronerne i fremtiden. Det er en politisk problemstilling, det er op til politikerne at løse, mener han.

Ifølge Héctor Garica de Marina opstår den primære udfordring, når den ældre generation mister deres jobs til droner. Jo højere alder, des sværere bliver det også at finde noget job. Der ligger derfor en stor, politisk opgave i at hjælpe folk over i de nye job, der opstår.

”De her mennesker har familier og venner. De er en del af vores samfund, og vi kan ikke bare lade dem i stikken. Men det er noget, der i højere grad vedrører politik,” fortæller han.

Héctor Garcia de Marina ser flere muligheder end begrænsninger i droneteknologien

”Måske er vi ikke klar som samfund endnu. Forandringerne sker meget hurtigt, men det må regeringerne arbejde med, for udviklingen er i fuld gang. Det her kommer til at ske, og det kommer til at gå stærkt.”

Han maner dog også til besindighed og minder om, at det langtfra er første gang, at vi står ved en teknologisk skillevej.

”Mennesket har stået i den her situation før. Da bilen kom, hvad skulle der da ske med hestene? Eller da telefonen kom, hvad skulle der ske med alle telegrafisterne? Disruption har altid fundet sted.”

For de studerende er der mere grund til optimisme. De er selv en del af udviklingen.

”Der er ingen tvivl om, at dronerne fortrænger mennesker på nogle områder. Men jeg mener også, at nye muligheder opstår. Den nye generation får ingen problemer med at finde jobs,” spår Héctor Garcia de Marina.

Gode muligheder for stort afkast

Danmark poster mange penge i droneforskningen og er førende på feltet, men de store investeringer kan godt betale sig, mener droneforskeren.

”Det, som typisk sker, når man er de første med en ny teknologi, er at man også er de første, der høster frugterne af gennembruddet. Samtidig opnår man en strategisk fordel. For når først det er bevist, at noget virker, vil folk ikke kun kopiere teknologien, men også købe den,” siger han.

Han mener af samme grund, at Danmark gør det helt rigtige – også set med de økonomiske briller – ved at placere sig forrest i det internationale felt, for man regner med at få investeringerne flere gange igen.

”Det er spekulation – informeret spekulation, vel at mærke – men det forventes at ske på den mellemlange bane. Det er et dyrt sats, men et sats med stor sandsynlighed for et afkast,” fortæller han og fortsætter:

”Det er et stort marked i sig selv, og det åbner også nye markeder, for dronen som værktøj giver os adgang til nogle steder og noget information, som vi havde adgang til før.”

Af samme grund mener Héctor Garcia de Marina også, at Danmark skal fortsætte med at investere og forske.

”Hvem ved, hvad det næste bliver? Ingen har lyst til at stå af toget nu. Lige nu researcher man og forsøger forskellige ting af i håbet om at finde den næste guldmine.”

Foto: Colourbox

🔊 Podcast: Morgen i Danmark

Byens Bro i Odense: OK18-aktioner lægger pres på forhandlerne

Seksuel chikane i hotel- og restaurationsbranchen skal kortlægges

🔊 Formiddagsfladen på DØGNDRIFT

🔊 Quiz: Gæt en arbejdsplads!

Arbejdsmarkedsprofessor: Ingen vilje til forlig

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 18/04/20.

Historien blev sidst gemt den 19/04/18 09:14.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Kasper Junge Wester

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.