Måger i modvind: Modstanden stiger

Flere og flere måger flytter fra kyst til by, og hvert år stiger antallet af ansøgninger om tilladelse til at bekæmpe mågerne. Derfor efterspørger Naturstyrelsen langsigtede mågeinitiativer.

Af Nikolaj Frimann
Udgivet 19/04/18 09:51

       

De seneste par år har været præget af stigende spændinger mellem måger og mennesker i bybilledet. Mange byboere betragter mågen som en plage, der med skrig og fuglelort gør sommerperioderne uudholdelige.

Siden februar har Naturstyrelsen behandlet 58 ansøgninger fra fynboere, der beder om tilladelse til at bekæmpe det stigende antal måger, som i højere grad er begyndt at yngle i byerne.

Ifølge vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Lars Erlandsen Brun er der en logisk forklaring på de mange mågekonfrontationer.

“Normalt foretrækker måger at yngle på øer og holme langs de danske kyster. Men mågerne har opdaget, at byerne nærmest er et sikrere sted at yngle på grund af de mange flade tage, som minder meget om små øer - og her skal mågerne heller ikke bekymre sig om rovdyr,” forklarer Lars Erlandsen Brun.

Han påpeger også, at måger er altspisende, og de mange caféer og affaldscontainere i byerne har stor tiltrækningskraft.

Mennesker og måger rykker sammen
En anden forklaring på mågeproblemet skal findes i den stigende modernisering af gamle industrihavne, hvor flere danske byer har forvandlet slidte havnefronter til attraktive boligområder. Det har i samme ombæring betydet, at mågerne har oplevet store ændringer i deres naturlige omgivelser.

“Der er jo stort set ikke den havneby, som ikke har en havnefront efterhånden. Så ikke nok med at mågerne rykkere tættere på os, så rykker vi også tættere på dem,” siger Lars Erlandsen Brun.

Måger bekæmpes fra luften
I Odense har boligselskabet Civica forsøgt at regulere mågerne ved hjælp af droner og robotter. I samarbejde med dronevirksomheden Sky-Level kortlægger dronerne mågekolonier fra luften. Bagefter køres en robotbil i stilling, som sprøjter mågernes æg med olie . På den måde forhindrer man, at æggene udklækkes.

"Vi har oplevet en positiv respons fra vores kunder. For det første bliver æggene ikke udklækket, og for det andet holder det mågerne fra at lave ny kolonier," fortæller Jonas Pedersen, Sky-Level.

Langsigtede initiativer er løsningen
Ved udgangen af 2017 bebudede miljøminister Esben Lunde Larsen (V), at han ville genindføre jagt på mågerne, som reaktion på de stigende konfrontationer i byerne.

Selvom droner og mågejagt kan løse nogle af problemerne her og nu, må man tænke i langsigtede løsninger, hvis det står til Lars Erlandsen Brun. Han forklarer, at mågerne til hver en tid vil give sig selv de bedste betingelser for at overleve.

Han mener derfor, at mågespørgsmålet bør løses ved at gentænke den fremtidige arkitektur:

“Hvis man virkelig skal gøre noget på den lange bane, så bør man indtænke løsninger i kommende byggeprojekter, som gør at man kan formindske nogle af udfordringerne med mågerne. En løsning kunne være, at man i mindre grad bygger flade tage,” siger Lars Erlandsen Brun.

Foto: Colourbox

Dansk Ornitologisk Forening: Sådan redder vi de truede fugle

De danske fugle er truet af landbruget

Husk solcremen når børnene skal ud i forårssolen

Forårets yngletid skyder hugorme-safari-sæsonen i gang

Med foråret følger mindre søvn

Grønne stueplanter lever stadig

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 18/04/20.

Historien blev sidst gemt den 19/04/18 09:51.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Nikolaj Frimann

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.