Plastikspisende bakterie kan være miljøets frelser

En ny banebrydende forskning har udviklet et mutant-bakterie, der kan nedbryde en af de mest anvendte plastiktyper i verden. Forsker på området i Danmark mener ikke, at det er nok for at løse det globale plastikproblem

Af Jakob Korshøj
Udgivet 19/04/18 13:14

       

På et laboratorium i England har et internationalt hold af forskere udviklet en muteret bakterie, der kan nedbryde plastik – ved et uheld.

Det hele startede tilbage i den japanske havneby Sakai i 2016. På en losseplads fyldt med plastik opdagede et hold af forskere en bakterie, der grundet dets omgivelser naturligt havde udviklet sig til at kunne ”spise” en bestemt type plastik. Forskerne fandt frem til, at bakteriens plastikædende appetit skyldtes et afgørende enzym, der langsomt nedbryder plastikken.

Et uheld blev til en hurtig, plastikædende mutant
Det internationale hold af forskere har forsøgt sig med at modificere enzymet for at finde ud af, hvordan det havde udviklet sig i første omgang. Det forsøg resulterede utilsigtet i, at enzymet blev endnu hurtigere til at nedbryde plastikken. Faktisk begynder det at nedbryde plastikken efter få dage – noget hurtigere end de hundredevis af år, det tager ude i naturen.

Den type af type af plastik, bakterien hurtigt kan æde sig igennem, kaldes polyethylene terephthalate, og det er den slags, vi bruger til at lave en stor del af vores plastikflasker.

Leder af forskningsprojektet, John McGeehan, er optimistisk omkring det nye fund: ”Vi håber på at kunne bruge enzymet til at omdanne plastikaffaldet til dets originale komponenter, så det kan genbruges til at lave ny plastik. Lykkedes det, vil det reducere mængden af plast i miljøet, og vi behøver ikke at grave mere olie op for at producere nyt plastik,” fortæller han til The Guardian.

En svær opgave
Forskningsholdet er desuden sikre på, at de kan udvikle enzymet til at være en endnu hurtigere plastikspiser i fremtiden. Der er dog meget plastik at sætte tænderne i. I Stillehavet findes en affaldsø, der er dobbelt så stor som Frankrigs areal, og hvert år havner cirka otte millioner tons affald i havene.

Med så stor en mængde af affald derude kan det lyde optimistisk, at en bakterie skulle kunne redde naturen fra det skadende plastikaffald.

Forsker i Miljøteknologi og bæredygtighed på SDU Ciprian Cimpan er kritisk over for den begejstring, der ellers har været omkring projektet: ”Det er oftere og oftere, at der opstår fund som dette, der påstår at kunne redde verden. ’Opdagelser’ som disse er dog ofte fyldt med overreaktioner, når det er klart, at den eneste løsning på det globale plastikproblem er at bruge mindre plastik samt at have nogle velfungerende genbrugssystemer, som vi eksempelvis har i Europa.”

Foto: Jakob Korshøj

Dansk Ornitologisk Forening: Sådan redder vi de truede fugle

De danske fugle er truet af landbruget

Husk solcremen når børnene skal ud i forårssolen

Forårets yngletid skyder hugorme-safari-sæsonen i gang

Med foråret følger mindre søvn

Grønne stueplanter lever stadig

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 18/04/20.

Historien blev sidst gemt den 19/04/18 13:14.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Jakob Korshøj

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.