🔊 Nu kommer der en kodeskole for kvinder

Ny kodeskole i KĂžbenhavn vil gĂžre kvinder fortrolige med teknologi

Af Christina Leonora Steffensen
Udgivet 19/04/18 16:17

       

I morgen fredag åbner aktivistnetværket Do:topia en kodeskole for alle, der vil lære at kode. Men skolen er først og fremmest henvendt til kvinder og andre minoriteter, siger en af initiativtagerne bag, Maia Kalke Lorentzen. Hun ønsker, at flere interesserer sig for de teknologier og digitale produkter, som alle bruger, men få forstår, hvordan fungerer.

 

Maia Kalke Lorentzen - det er vigtigt for demokratiet

Do:topias mål er at gøre op med en digital virkelighed, som mænd overvejende dominerer, fortæller Maia Kalke Lorentzen. Det skal ske ved workshops og arrangementer, der danner et rum for, at kvinder og andre minoriteter kan lære alt fra digital sikkerhed til, hvordan man roder med hardware og så altså Do:Topias kodeskole, hvor du kan blive oplært i at kode eller få hjælp til at bygge dine egne programmer.

Fokus på kvinder i tech

Selvom antallet af kvinder, der bliver optaget på teknologiske uddannelser stiger, er det stadig relativt få kvinder, der arbejder inden for tunge teknologiske fag som fx datalogi og softwareudvikling.

IT-Universitet i København kunne dog sidste år berette om rekordstort optag af kvinder sidste år. På to år gik antallet af kvinder, der blev optaget på IT-Universitetets uddannelse i softwareudvikling fra 10 til 35, hvilket er en tredobling. De seneste opgørelser viser, at hver tredje studerende på IT-universitetet er kvinde.

Også internationalt spirer interessen for kvinders tilhørsforhold til de teknologiske industrier.

Tidligere i år udkom bogen, ‘Programmed Inequality’, der afdækker, at computerarbejde oprindeligt var et kvindefag. Computere blev set som automatiserede sekretærer, og da sekretærene primært var kvinder, var det også dem, der skulle betjente de første computere. Forfatter Marie Hick demonstrerer i bogen, hvordan kvinder faktisk var motoren bag Storbritaniens store computerrevolution i den periode. Hicks pointe er, at briterne senere fik frataget den digitale føretrøje, fordi industrien glemte de allerede computertrænede kvinder, da udviklingen af computerindustrien tog fart fra slutningen af 1960’erne.

Læs om bogen ‘Programmed Inequality’ her

National Institute of Women & Information Technology har netop udgivet en undersøgelse, der viser, at 26 procent af alle, der arbejder i den amerikanske computerindustri er kvinder. Samtidig viser den, at andelen af kvinder, der får en bachelorgrad inden for teknologi og informationsvidenskab er næsten er halveret fra 1986 til 2016.

 

Kvindefag fra før kan blive kvindefag igen

Hos Do:Topia følger man i fodsporene af Hick’s budskab, siger Maia Kalke Lorentzen:

 

”En computer plejede bogstaveligt talt at være en kvinde, der sad og var god til at regne. Men da det område begyndte at vækste, gik der prestige i det, og så blev kvinderne skubbet ud. Når det har været kvindefag engang, så det kan det jo også blive igen.”

 

Med det afsæt skal Do:topias kodeskole være mere end bare en skole, hvor man lærer at programmere. Kodeskolen er et fælles rum, hvor deltagere kan finde ligesindede og blive inspireret af hinanden, fortæller Maia Kalke Lorentzen. Det kan måske give nogle modet til at starte på et teknologisk studie eller job, påpeger hun.

 

Maia Kalke Lorentzen - Kodeskolen er et fællesskab

Lyse fremtidsudsigter for kvinders indtog i teknologibrancher på lige fod med mænd er imidlertid lange, mener Maia Kalke Lorentzen. Både fordi det tager lang tid at uddanne folk, men i lige så høj grad, fordi der er en dårlig arbejdskultur for kvinder i den teknologiske branche, som der skal gøres op med, slår hun fast.

Du kan finde Do:topias kodeskole i Støberiet på Nørrebro i København fredag den 20. april kl 16. Det er gratis at deltage.

Læs mere om arrangementet her

På gangene for datalogi og computer science på Syddansk Universitet i Odense skal man kigge længe efter kvinder. Jonas ’Basse’ på 26 år slapper lidt af på afdelingens kodecafé. Egentlig skulle han arbejde på sit bachelorprojekt i datalogi. Det læser han sammen med 50 andre mandlige studerende. Kun to kvinder går stadig på hans hold, fortæller han.  

Denne historie er forventelig tilgÊngelig pÄ medietorvet.dk frem til den 18/04/20.

Hvis du har spÞrgsmÄl eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Christina Leonora Steffensen

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  SĂžgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhĂžrer den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik pÄ Syddansk Universitet. Du kan lÊse mere om uddannelserne pÄ www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rÄdighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet pÄtager sig ikke ansvaret for indholdet pÄ medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to Ă„r efter oprindelig udgivelse og slettes fem Ă„r efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et Ă„r efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sÊtter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besÞgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, sÄ sÊtter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) nÄr du logger ind, sÄ systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse pÄ alle bidragsydere. Af sikkerhedsmÊssige Ärsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, nÄr bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende vÊrktÞjer fra tredjepart. Alle disse vÊrktÞjer skal dog aktiveres af den besÞgende, fÞr de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.