En eventuel lockout vil ramme stor fynsk cannabissatsning

Cannabisproducenten Aurora Nordic forventer inden for de kommende måneder, at slå dørene op for Europas største produktion af cannabis til naturmedicinsk formål. Men projektet kan hurtigt sættes i stå, hvis Lægemiddelstyrelsen rammes af den varslede lockout

Af Lasse Højlund, Martin Grønne
Udgivet 19/04/18 17:48

       

Der er varslet lockout fra d. 12 maj, hvis forhandlingsparterne fra kommunen, staten og regionerne ikke kan blive enige om et forlig. Og det er ikke kun børnenes skole, DSB-turen eller tiden hos lægen, der kompromiteres. De mange offentlige institutioner rammes hårdt, men det giver også genklang i den private sektor, hvor mange privatejede virksomheder også står til at blive påvirket af en eventuel lockout. 
 

Cannabisproducenten Aurora Nordic er en af de private virksomheder der rammes, fordi de bliver forhindret i at indhente vigtige tilladelser fra Lægemiddelstyrelsen.  

Der arbejdes i øjeblikket på højtryk for at få de fysiske rammer omkring cannabisproduktionen op at køre syd for Odense. Drivhuset skal efter planen stå klar til dyrkningen af  hampplanter fra næste måned, men hvis lockouten træder i kraft, så kan den administrative del af processen ende med at gå helt i stå og dermed udskyde produktionen af naturmedicinen. Forsinkelsen skyldes hovedsageligt, at cannabisproduktionen til medicinsk brug stadig er i sin spæde start inden for den danske medicinverden. Der er derfor mange tilladelser, som ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen endnu.

 

 Anders Kjær, der er projekt- og forskningsleder ved Aurora Nordic, er derfor også dybt afhængig af, at Lægemiddelstyrelsen ikke bliver lockoutet. For ham vil det betyde, at han hverken kan få svar på sine mange tvivlsspørgsmål eller få godkendt de tilladelser, der gør, at dyrkningen kan sættes i gang til juni. 

Forsøgsordning åbner op for investeringsmuligheder

Mads Pedersen, der er direktør for tomatplantagen ved Katrine og Alfred, har i de seneste fem år presset på for at udvidde sortimentet af cannabis. Og da det fra 1. januar i år blev gjort lovligt for læger at udskrive medicinsk cannabis til de danske patienter, så slog han til og startede samarbejdet med verdens næststørste producent af medicinsk cannabis, Aurora Cannabis. Det fælles selskab Aurora Nordic i Odense vil i alt nå op på omkring 93.000 kvadratmeter og dermed gøre virksomheden til markedsleder i Europa, når det endelige byggeri står færdigt i 2019. 

Medicinsk cannabis er kommet for at blive
Danske læger har fra 1. januar kunne udskrive cannabis til patienter med sklerose, rygmarvsskader, kvalme efter kemoterapi eller kroniske smerter. Der er tale om en forsøgsordning, der efter planen skal fortsætte indtil år 2022. Ifølge de nyeste tal fra Sundheds- og ældreministeriet, er forsøgsordningen blevet taget i brug 207 gange af praktiserende læger i Danmark.

 

Anders Kjær forventer, at efterspørgslen på cannabis vil stige stødt i løbet af de kommende år. Og han har ikke meget tilovers for den verserende legaliseringsdebat, hvor mange danske læger i øjeblikket nægter af udskive den medicinske cannabis til deres patienter.
Lægerne nægter at gøre brug af prøveordningen, fordi de ikke mener, at der er tilstrækkeligt med forskning, der understøtter effekten af den omdiskuterede naturmedicin.

 


En lockout i det danske samfund sætter altså ikke kun en kæp i det offentlige møllehjul, men spreder sig også til den private sektor, hvor den potentielt kan forsinke danskernes mulighed for at få danskproduceret medicinsk cannabis.

Fotos: Martin Grønne



 



 

Dansk Ornitologisk Forening: Sådan redder vi de truede fugle

De danske fugle er truet af landbruget

Husk solcremen når børnene skal ud i forårssolen

Forårets yngletid skyder hugorme-safari-sæsonen i gang

Med foråret følger mindre søvn

Grønne stueplanter lever stadig

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 18/04/20.

Historien blev sidst gemt den 19/04/18 17:48.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Lasse Højlund, Martin Grønne

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.