Flere vil bo rent på Roskilde

Konceptet Clean Out Loud har modtaget rekordmange ansøgere, der gerne vil bo ryddeligt og festligt på årets Roskilde Festival. Succesen kan skyldes en stærk ejerskabsfornemmelse og følelse af identitet, mener festivalen

Af Rikke Romme, 19/04/18 20:19

       

Det summer af mennesker, musik og lukne dåseøl. Og selvom beboerne i campområdet Clean Out Loud ligner alle andre ølbowlende og solbrændte festivaldeltagere, adskiller de sig alligevel fra andre gæster.

I campområdet på Nordens største festival behandler de nemlig deres matrikel anderledes, efter lørdagens sidste kunstnere takker af.

Typisk efterlades folks firkantede bosteder tilrodet med bøjede pavillioner, billige telte og masser af skrald, men i Clean Out Loud rydder gæsterne løbende op og fjerner både cigaretskodder, brugte kondomer og telte:

“Vi lover at reserverer campene en plads. Til gengæld skal det den sidste dag ligne, at der ikke har været nogen,” siger kommunikationsansvarlig for Clean Out Loud, Laura Lassen:

“Vi fester, men gør det med stil,” forklarer hun.


Sådan så Clean Out Loud ud i områderne C og E efter sidste års festival (Foto: Clean Out Loud)

Udover god stil viser en undersøgelse foretaget af Clean Out Loud, at man i det rene område oplever færre tømmermænd, mindre sygdom, tyveri og fjendtligt naboskab.

Nemt og let
Festivalstilen har vist sig at være populær. I år modtog Clean Out Loud nemlig et rekordhøjt antal ansøgninger. Et tal de har valgt at holde hemmeligt. Til gengæld kan de til Bladet afsløre, at 501 camps har fået en plads.

En af de heldige er Ditte Bak, som skal bo i området for tredje år i træk:

“Jeg var nået til et punkt i min Roskilde-karriere, hvor jeg ikke orkede at ligge i kø mere,” siger den 25-årige sociologi-studerende, som udover pladsen også synes, at det er en god idé ikke at efterlade sit campområde “fuldstændig smadret”:

“Det er jo egentlig ret nemt at rydde op, når det kommer til stykket. Ens camp er mere lækker, og jeg har aldrig set tilbage på en festival og tænkt, at det var træls at rydde op,” siger hun.

Roskilde Festival har med affaldskampagner og kunstværker andre år prøvet at gøre det lettere for folk at sortere og smide ud, men det har ikke gjort en forskel. Det har Clean Out Loud og nyere områder som Dream City, Silent & Clean og det nyeste skud på stammen Leave No Trace til gengæld lykkedes med:

“Områderne forpligter på forhånd, og gør oprydningen til en del af identiteten,” fortæller Christina Bilde, talskvinde og strategisk kommunikationschef ved Roskilde Festival.

Festivalen ønsker at støtte op om disse initiativer, så det på sigt kan frigive nogle af de ressourcer, som det kræver i form af mandskab og tid. I 2017 blev der brugt cirka otte millioner på håndtering af affald.

Både festivalen og Clean Out Loud gør det attraktivt og let at bo skraldefrit ved at tildele campene gode områder og sørge for, at der er altid er skraldesække til rådighed.

Fremtidens camp
Sidste år var 94 procent af Clean Out Loud efterladt ren, og Laura Lassen mener, at det ville være fantastisk, hvis man kunne fortsætte i det niveau eller højere.


Camphygge i Clean Out Loud (Foto: Mathias Stilling Ambus)

Det ultimative campområde er dog endnu renere og bæredygtigt. Det kan både være ved at købe ting til festivalen af bedre kvalitet eller være mere bæredygtig i måden, hvorpå man kommer til og fra festivalen. Aspekter, der skal eksperimenteres med i det nye område Leave No Trace.

Både Clean Out Loud og Roskilde Festival mener, at der tale om mentalitetsændring, som gæsterne har eller kan få omkring produktionen af skrald.

“Det har hele tiden været et sats. Vi har aldrig arbejdet med løftede pegefingre eller straffe. Vi stoler på festivalgængerne, og de stoler på os,” beretter Laura Lassen.

Talskvinde Christina Bilde har ikke hørt om lignende initiativer på andre europæiske festivaler, hvor der ligesom i andre campområder på Roskilde Festival kan ligne ét stort skraldebjerg:

“Det er en fin balance i følelsen af frirum og at kunne slå sig løs. Det skal der være plads til i de forskellige områder. Visionen for vores samlede camping er, at det skal være stærke bo- og levefællesskaber,” siger hun og mener også, at fremtidens udfordringer ligger i en kulturændring.

Roskilde Festival løber i år af stablen den 30. juni og en uge frem til den 7. juli. De såkaldte “opvarmningsdage” foregår i campområderne indtil onsdag, hvor festivalpladsen åbner og musikprogrammet får sin gang på jord.

Foto: Mathias Stilling Ambus

Dansk Ornitologisk Forening: Sådan redder vi de truede fugle

De danske fugle er truet af landbruget

Husk solcremen når børnene skal ud i forårssolen

Forårets yngletid skyder hugorme-safari-sæsonen i gang

Med foråret følger mindre søvn

Grønne stueplanter lever stadig


Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes automatisk to år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og anvender kun anonymiserede ip-adresser (som for eksempel 192.168.XXX.XXX) til statistik, hvis du er almindelig besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk to cookies (admin + author_id) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.