Ny dansk forskning kortlægger isbjerges smeltemønstre og skaber gennembrud for klimaforskningen

En gruppe ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har ved hjælp af en undervandsrobot og et 3D-kamera påvist, at bunden af isbjerge er runde og ikke trapezformede, som man før regnede med. Forskningsprojektet hjælper verdens klimaforskere, der nu kan forudse isbjerges smeltemønstre

Af Lasse Højlund
Udgivet 19/04/18 23:31

       

 

Forskere rundt om på kloden har indtil videre troet, at isbjerge var brede som en trapez i bunden. Den antagelse har ny dansk forskning nu modbevist ved hjælp af en komplet 3D-scanning af et af de arktiske isbjerge ved Grønland. Ifølge Robert Søndergaard, der er en af de ingeniørstuderende bag projektet, er isbjergets form i bunden på ingen måde trapezformet, men i stedet karakteriseret ved at være rundt og fyldt med snørklede smeltevandsbaner. Bag forskningsprojektet gemmer sig foruden Robert Søndergaard to andre ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet. De har i samarbejde har bygget den undervandsrobot, som for første gang nogensinde har gjort det muligt at cirkulere hele vejen omkring et arktisk isbjerg og samtidig affotografere ismassen i dets fulde størrelse.

Projektvideoen nedenfor er lavet af de tre ingeniørstuderende og viser undervandsrobotten i aktion fra prøvetests i svømmehallen til forskningsprojektet i Grønland.
 

 

Undervandsrobotten afslører klimakonsekvenser

Men hvad kan vi så bruge den her nye viden til? Den nye forskning giver, ud over viden om isbjerges form, også klimaforskere et helt nyt analyseredskab, der gør det muligt at udvikle præcise beregningsmodeller over isbjergenes smeltemønstre. Med de 3D-billeder, undervandsrobotten producerer, kan smeltehastigheden nemt og hurtigt udregnes. Og det er nogle informationer, som er brugbare for både biologer og klimaforskere.
Claus Melvad, ingeniørdocent ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, er også begejstret over de nye analyse- og informationsmuligheder, som undervandsrobotten giver.

”Den globale opvarmning får isbjergene til at smelte, og det har store konsekvenser for hele det arktiske økosystem. Smeltevandet lægger sig som et ferskvandslag på det salte hav, og det påvirker solindstrålingen gennem overfladen og dermed væksten af alger og plankton. Med denne unikke undervandsrobot kan vi skaffe detaljeret viden om de specifikke smeltemønstre og dermed de klimamæssige og biologiske konsekvenser,” siger Claus Melvad ifølge AU Engineering.

Fordele for skibsbranchen
3D-scanning af isbjerge forventes også at vinde succes inden for det maritime felt. Isbjergene har det nemlig med at smelte uligevægtigt og i sidste ende rotere rundt i vandet. Et enkelt isbjergs overfladeareal kan dække op til tusindevis af fodboldbaner, og når der opstår rotationer, så påvirker det også vandet omkring de enorme isbjerge og gør det meget uroligt. Det kan skabe store problemer for de omkringliggende skibe og den besætning, der ofte sejler rundt med lastvarer eller arbejder med erhvervsfiskeri. Men med den nye mulighed for at tage billeder af smeltevandsbanerne under isbjergene, så kan det det også beregnes, hvornår rotationerne vil opstå, og hvornår skibene dermed skal holde sig på afstand.

Forskningsprojektet indsamlede faktisk så store mængder data om isbjerges forskellige opbygning, at man nu potentielt også er i stand til at lave en grov analyse, der kan simulere smeltemønstrene og forudse rotationer baseret alene ud fra sattelitbilleder af isbjergenes toppe. 


Foto: Colourbox

Video: AU Engineering

Dansk Ornitologisk Forening: Sådan redder vi de truede fugle

De danske fugle er truet af landbruget

Husk solcremen når børnene skal ud i forårssolen

Forårets yngletid skyder hugorme-safari-sæsonen i gang

Med foråret følger mindre søvn

Grønne stueplanter lever stadig

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 18/04/20.

Historien blev sidst gemt den 19/04/18 23:31.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Lasse Højlund

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.