Kan cyklen slå bussen?

Signe tager cyklen og Emil bussen. Begge skal de fra SDU og til Odense Banegård. Hvem kommer først?

Af Emil Riscaldini, Signe Ladegaard Jensen
Udgivet 01/11/18 10:00 og senest opdateret 01/11/18 10:15

       

Emil får sightseeing og kvalme for alle pengene

Kl. 12.00

Jeg vandrer ned ad en af Syddansk Universitets mange lange gange iført regnjakke og taske.  Efter et par minutter står jeg i det grå, våde og blæsende vejr. Jeg krydser den tæt trafikerede cykelsti og vader mod stoppestedet. Signe er ikke at se blandt de prustende cyklister. Måske jeg allerede har opbygget et forspring?

Bus nummer 44 holder der allerede. Ude foran står chaufføren og holder pause. ”Hvornår kører du?” spørger jeg. ”Otte over”, lyder det korte og konsekvente svar. Jeg kan altså med største sandsynlighed allerede nu vinke farvel til mit forspring. Jeg får dog alligevel lov til at sætte mig ind helt uden at skulle have mit 1300 kroners pendlerkort frem fra lommeforet, hvilket letter på situationen. I København havde man fået lov at stå og fryse i den klamme kulde, indtil chaufføren var klar, men ikke på Fyns land. Jeg sætter mig ved ét af bussens mange vinduer. Udenfor står chaufføren nu med en smøg mellem læberne. Han har ikke travlt. Hele otte minutter.

Kl. 12.09

Chaufføren skodder sin smøg og træder nonchalant ind i sin bus med venstre hånd i lommen. De sidste studerende haster forbi mit vindue, mens chaufføren drejer nøglen om og får bussens motor til at brumme. Så er vi på vej! Luften er allerede tung af dunsten af røg og billig parfume. En luftig, kælen kvindestemme fortæller os at næste stop bliver OBC Nord, mens bussen drejer ud fra universitetets parkeringsplads.

Det er som om den ufattelige mængde af halstørklæder, hatte og fugtige frakker isolerer bussen. De næste godt tyve minutter er jeg fanget i en lækker krydsning mellem et mobilt drivhus og en svinetransport. Rosengaardscentret, Burger King, Drømmeland, Uno X-tanken og Havecentret Plantorama suser forbi. Måske jeg kan spotte Signe i cykelrytterspurt på vej mod stationen?

Kl. 12.30

Åh, du friske luft, hvor har jeg savnet dig! Jeg har overlevet busturen og går nu med hastige skridt mod rulletrappen, der fører op til Odense Banegårds indre, men vælger i sidste øjeblik den tilstødende analoge trappe. Man skal jo huske at røre sig. Jeg går mod spor fire, hvorfra toget tilbage til hovedstaden afgår klokken 12.51. Himmelen er fortsat grå, men luften er frisk og opkvikkende oven på den kvalmende bustur. Mine tanker falder på Signe. Mon hun allerede er kommet frem? Ellers sidder hun stadig og sveder på cyklen et sted derude i Odenses gader?

Jeg lukker virkeligheden ude med musik og stirrer ud over Banedanmarks legemer. Et godstog med øl og biler suser forbi med kurs mod Jylland, mens jeg forsøger at gøre status over min busoplevelse. På min mentale plus-side placerer jeg min vinduesplads og det faktum, at jeg ikke er blevet fuldstændigt gennemblæst af efterårsvejret. Omvendt har busturen alligevel sørget for, at mit tøj er blevet godt og grundig fugtigt af det horrible indeklima, samtidig med, at den har efterladt en dårlig smag i munden.

Toget kommer til tiden, og jeg formår endnu engang at få en plads ved vinduet. Snart efter ruller toget ud fra perronen, og jeg forlader Fyn for en stund. Da vi når Sjælland, bryder den blå himmel gennem det grå. Jeg lægger panden mod den kolde rude, mens Sjælland farer forbi.

Signe får vind i håret og sved på panden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jakken er på, tasken er på ryggen og retningen er sat mod hovedindgangen på SDU. Ligesom de utallige andre cykler står min cykel også derude. Tanker om regn, medvind eller modvind løber vanligt igennem hovedet, inden skydedørene åbner, og den grå himmel kommer til syne. Min cykel står ikke først for, men langt væk. Der var allerede mange cykler, da jeg kom.

Kl. 12:01

Jeg har bugseret min cykel fri fra alle andre og har sat mig på cyklen. Det er altid lidt kryptisk at filtre sig ud af parkerede og modkørende cykler. Det føles som, at hele universitetet cykler. Og at det kun er Emil, der tager bussen.

Samtidig kan jeg allerede nu mærke, at jeg har for meget tøj på. For jeg har det hverken for varmt eller for koldt. Idéen om at jeg sveder, når jeg når frem, er plantet. Men det er vel godt at svede. Der er så tilpas langt til banegården fra uni, at man uden musik i ørerne godt kan nå at føle sig lidt ensom. Jeg risikerer prognosen og kører videre uden.

Kl. 12:06

Jeg holder ved lyskryds nummer to. Jeg er lidt forpustet nu. Mine briller begynder at dugge, og jeg starter i et lidt for højt gear. Men jeg har fornemmelsen af, at jeg indirekte følges med andre unge, som ligner nogen, der også har været på uni. De cykler alle med en skoletaskelignende genstand på ryggen.

Kl. 12:11

Jeg kommer til det femte lyskryds. Lyskrydset, hvor jeg skal krydse Nyborgvej, og hvor al vejarbejde er samlet. En kvinde passerer mig med et ansigtsudtryk, der er en anelse panisk. Nyborgvej ligner en vejarbejders krigszone. Den grå himmel lysner ikke kaosset særligt op. Kvinden kigger skiftevis ned på vejarbejdet og tilbage på mig. Vi kringler os forbi hinanden. Vinden fører mig frem i dag.  

Kl. 12:17

Jeg står af cyklen, og en frisk fornemmelse strømmer igennem mig. Selvom jeg egentlig ikke nyder at cykle, så har jeg det lidt som efter en løbetur. Hvor var det godt, at jeg gjorde det.

Jeg har det varmt, men jeg tror, det er uundgåeligt med det overlæs af tøj, jeg har på. Mine tanker lander på Emil igen. Mon han stadig sidder og sveder i bus 44? Næste gang kommer Curlingklubben på P3 i ørerne, og så tror jeg, at cykelturen vil føles endnu bedre.  

Grafik: Colourbox
Fotos: Privat

Lasses år med stress

Kage eller salat: Hvad køber de studerende i kantinen?

Hver fjerde studerende på videregående uddannelser falder fra: SDU mener, de kan løse problemet

Video: Hvor langt skal en universitetsstuderende gå?

»Det nytter ikke noget, at vi serverer suppe, steg og is til 20-årige«

»Det er meget nemmere for mig at træne på universitetet, når jeg alligevel er der«

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 5.586 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/11/18 10:15.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Emil Riscaldini, Signe Ladegaard Jensen

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.