Biblioteket er en uundværlig kulturinstitution

På Hovedbiblioteket i Odense tager de rollen som kulturformidler alvorligt. Her sikrer Team Oplevelse, at biblioteket har et tæt pakket program fyldt med kulturelle tilbud for odenseanerne

Af Freja Kirkebæk-Johansson
Udgivet 01/11/18 09:35

       

Odense bugner af kulturtilbud, og på hovedbiblioteket er det ingen undtagelse. Gennem de seneste år er de danske biblioteker blevet en vigtig faktor i de danske byers kulturliv.

På Hovedbiblioteket i Odense har de konkretiseret opgaven i en grad, som de ikke har andre steder. Man har her oprettet ”Team Oplevelse”, hvis opgave er at arrangere og afholde kulturelle arrangementer på biblioteket. Teamet har fem år på bagen og er til daglig ledet af bibliotekar Michael Linde Larsen.

- Det er en helt anden rolle, man har som bibliotekar i dag. For 15 år siden lavede vi stort set ikke oplevelser. Det er nu en del af biblioteksdriften, siger Michael Linde Larsen.

Han kalder kulturudbuddet en kerneydelse for biblioteket og tilføjer, at siden biblioteket i 2017 flyttede ind i Borgernes Hus er mængden af kulturtilbud til borgerne er kun blevet større.

Kendte formater og nye tiltag

Team Oplevelse har ikke en egentlig arrangementspolitik, men de forsøger at lægge sig op ad de materialer, som de indkøber til biblioteket således, at der er en sammenhæng med det øvrige virke.

- Vi skal ikke opfinde os selv hvert eneste år – vi skal selvfølgelig have noget fornyelse, men vi skal have nogle formater, som vi kan putte noget ind i, og nogle målgrupper vi har lidt styr på.

Et af de nyere tiltag er Silent Reading Party. En aften, hvor man sidder og læser sammen i stilhed i to timer, hvorefter man skilles.

- Det er et godt eksempel på en af de lidt mere skæve ting, siger Michael Linde Larsen.

Kamp om publikum

Med så mange kulturelle tilbud i Odense er der kamp om publikum. Odense Hovedbibliotek har derfor oprettet en formidlingsafdeling for at professionalisere kommunikationsopgaven på den måde sikre, at odenseanerne bliver opmærksomme på arrangementerne.

Kulturarrangementerne på hovedbiblioteket falder i to årlige sæsoner, og inden disse bliver et arrangementskatalog udgivet. Kataloget for forårssæsonen er netop blevet offentliggjort og her er en række gamle kendinge og nye tiltag.

Michael Linde Larsen håber, at arrangementskataloget bliver et sted, hvor odenseanerne i fremtiden vil finde inspiration til kulturarrangementer i hverdagen.

 - Biblioteket er et sted, hvor man kan gå hen og få nogle oplevelser, og her er ambitionen, at hvor man tidligere har kigget i AOF-bladet, så vil man fremover også kigge i vores katalog og forhåbentlig melde sig på nogle ting.

Gode samarbejdspartnere i byen

Team Oplevelse har et årligt budget på 45.000 kr. og det rækker ikke langt, hvis man gerne vil hive prominente forfattere og kunstnere til huset. Derfor samarbejder de blandt andet Nordatlantisk Hus. Samarbejdet viser sig også i Det Store Bogshow, som er en litterær gallaaften, som afholdes for 3. år i træk. Det er dette arrangement, som Michael Linde Larsen glæder sig mest til i den kommende forårssæson.

Han forklarer, at det er en festaften for litteraturen, hvor alle kan være med. Og netop det, at alle kan være med, er vigtigt for Team Oplevelse. For dem handler det om at lave noget i øjenhøjde og sammen med borgerne i Odense.

 For som Michael Linde Larsen siger: ”Litteratur er for alle, det er ikke kun for et bestemt segment”.

 

 

Anmeldelse: Festlig fejring af Odenses forretning- og foreningsliv.

Guide: Kom op af sofaen og ud i kulturen

Voxpop: Sådan er odenseanernes kulturvaner og -anbefalinger

Teater rykker ind i omstridt Kulturhus: Vi ønsker at forbinde Vollsmose med resten af Odense.

Tidligere københavnsk borgmester vender tilbage til Odense

Odense-politiker: Vi skal være stolte af byen

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 3.404 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/11/18 09:35.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Freja Kirkebæk-Johansson

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.