KOMMENTAR: Året derpå: Saudisk statsborgerskab til robot har skabt stor debat i oliestaten

Robotten Sophias saudiske statsborgerskab er historisk, men blotter ufrivilligt en social udfordring, der har fået kritikere til at påpege manglen på frihedsrettigheder internt i landet

Af Jesper Ravnborg
Udgivet 01/11/18 11:06 og senest opdateret 01/11/18 11:37

       

Sophia er navnet på den første robot nogensinde til at modtage statsborgerskab. Den historiske begivenhed skete i forbindelse med konferencen ”Future Investment Initiative” i landets hovedstad Riyadh i oktober 2017. Konferencen er et saudisk prestigeprojekt, og robotten Sophia var den altoverskyggende gimmick, der efterlod publikum med billedet af Saudi Arabien som førende i den internationale udvikling af kunstig intelligens. 

Saudi Arabien trodsede dermed tidligere tiders barriere mellem mennesker og robotter ved at tildele Sophia rettigheder, som hidtil kun har været mennesker forundt. Men beslutningen har skabt debat blandt statsborgere i Saudi Arabien, for betyder det, at Sophia er tildelt frihedsrettigheder, som er frataget almene statsborgere?
Ifølge Amnesty International er basale frihedsrettigheder som pressefrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed alvorligt udfordret i Saudi Arabien.

Sophia skaber splid
Spørgsmålet er så, hvor det efterlader robotten Sophia. I oktober 2017 talte Sophia på FN’s generelforsamling, hvor hun hyldede organisationen som ”et demokratisk fællesskab, hvor lande samarbejder til gavn for alle”.
Ordene skaber helt sikkert positiv genklang i Vesten, men det er måske ikke tilfældet i Saudi Arabien, hvor demokrati og menneskerettigheder ikke er øverst på dagsordenen.   

Et statsborgerskab er under normal ret en særlig billet, der tildeler borgeren rettigheder, som andre ikke kan gøre krav på.
Men hvis robotten Sophia bruger sin ytringsfrihed på at hylde demokratiet og kritisere udemokratiske regimer, vil det så gå ubemærket hen? Netop dette spørgsmål splitter befolkningen, idet flere kritikere påpeger, at der gælder andre, positive spilleregler for Sophia end for saudiske borgere.

Man efterlades dermed med to konklusioner:
For det første er robotten Sophia blevet billedet på Saudi Arabiens sociale udfordringer. Hun har frembragt en diskussion, der synliggør de etiske dilemmaer, der er ved at indvie robotter i samfundet på lige fod med mennesker. Når basale frihedsrettigheder ifølge Amnesty International er udfordret blandt almene saudiere, bliver Sophias blotte tilstedeværelse et symbol på denne konflikt.
Pointen med Sophia var at skabe et positivt billede af oliestaten udadtil i verdenssamfundet - hvilket i høj grad er lykkedes, men det teknologiske mediestunt har samtidig medført en kritisk diskussion indadtil blandt aktivister og kritikere.
Med til historien hører også, at mordet på den saudiske journalist, Jamal Khashoggi, d. 2. oktober har betydet, at selvsamme teknologi-konference ”Future Investment Initiative 2018” i sidste uge blev genstand for massiv boykot blandt direktører, journalister og investorer.

For det andet har Sophia frembragt en helt principiel diskussion. Sophias statsborgerskab nedbryder forskellen mellem robotter og mennesker, som landenes retssystemer og etiske koder endnu ikke er gearet til at håndtere.
Den manglende klarhed risikerer at privilegere robotterne positivt og diskriminere menneskene negativt. Derfor bør magthavere være forbeholdne med at give robotter statsborgerskab, før de juridiske, etiske og menneskelige hensyn endnu er faldet på plads.

11 spørgsmål til professoren – Peter Lauritsen, overvågning

NYHEDSBREV: Kære Tech-fans

PODCAST: Bag facaden med Futura - Deep Learning

Kan du klare dig i fremtidens arbejdsmarked?

Futura undersøger: Deep Learning

PODCAST: Bag facaden med Futura - Skal vi skide på klimaet?

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 3.451 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/11/18 11:37.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Jesper Ravnborg

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.