Dansk app giver Maja et nyt sæt øjne

Appen Be My Eyes sætter blinde og svagtseende i kontakt med en frivillig, som kan hjælpe dem med dagligdagens gøremål.

Af Cecilie Leick
Udgivet 01/11/18 09:38 og senest opdateret 01/11/18 10:03

       

Det giver et smæld, da elkedlen er færdig med at koge, og en varm sky af damp strømmer op af tuden. Med en kyndig hånd tager Maja Stefansen fat i kedlens hank og hælder den dampende væske ned i to kopper.
 
- Altså jeg bruger faktisk Be My Eyes mest, når jeg laver kaffe og har glemt, hvor gammel min mælk er. Så kalder jeg bare op, filmer på mælkekartonen og spørger den frivillige, om mælken er for gammel eller ej.
 
Maja lider af en genetisk øjensygdom, der gør, at hun gradvist bliver mere og mere blind. Sygdommen har gjort det svært for hende at læse, og særligt tekster med små bogstaver volder hende problemer i dagligdagen. Når det hele bliver svært, får hun hjælp fra en frivillig gennem appen.
 
Be My Eyes er en dansk udviklet app, der forbinder en blind eller svagtseende med en frivillig seende person. Via videoopkald i appen kan den blinde få hjælp med dagligdagens små udfordringer som at finde tabte nøgler, hjælp til at vælge den korrekte farve skjorte eller til at læse breve, mærkater og lignende.
 
Tilbage i køkkenet skubber Maja køleskabsdøren op, og løfter en dugvåd mælk ud. Hun finder sin telefon og klikker hurtigt frem til appen. Kort efter klinger en dyb bip-tone ud i køkkenet og fortæller Maja, at hun nu er forbundet til en frivillig.
 
- Hej, jeg hedder Maja. Kan du fortælle mig, om jeg kan drikke denne her mælk?
 
En lys kvindestemme kvidrer tilbage fra appen.
 
- Hej du, jeg hedder Birgitte. Og ja den mælk kan du sagtens hælde i kaffen. Den kan holde sig helt til på fredag.
 
Maja takker Birgitte for hjælpen, trykker på en knap og lægger så telefonen fra sig igen.
 
- Nemt, ikke?, smiler Maja.
 
Be My Eyes er pt. tilgængelig på 180 forskellige sprog og har næsten 2 millioner brugere på verdensplan. Alexander Hauerslev Jensen, der er marketingsdirektør i Be My Eyes, fortæller, at virksomheden ikke har brugt en eneste krone på markedsføring.
 
- I løbet af det første døgn, efter lanceringen, havde vi 30.000 frivillige hjælpere i 18 forskellige lande. Det er jo helt vildt og viser blot, hvor stor en effekt word of mouth har, fortæller han.
 
Alexander er ikke i tvivl om, at Be My Eyes-teknologien er kommet for at blive, og at der kun er én målsætning for fremtiden.
 
- Altså der findes 53 millioner blinde mennesker i verden. Målet er ultimativt at nå ud med appen til alle dem. Vi vil gøre verden til et mere tilgængeligt sted. Både for blinde og for seende.

Foto: Be My Eyes

11 spørgsmål til professoren – Peter Lauritsen, overvågning

NYHEDSBREV: Kære Tech-fans

PODCAST: Bag facaden med Futura - Deep Learning

Kan du klare dig i fremtidens arbejdsmarked?

Futura undersøger: Deep Learning

PODCAST: Bag facaden med Futura - Skal vi skide på klimaet?

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 2.585 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/11/18 10:03.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Cecilie Leick

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.