Frivilligheden er sportens og idrættens vigtigste ressource

Indsatsen fra de frivillige rundt omkring i landets sports- og idrætsforeninger er det absolut vigtigste i det danske sport- og idrætsmiljø. Så simpelt kan man, ifølge både DBU og DGI, beskrive frivilligheden i Danmark. Men der er kamp om de vigtige hænder, lyder det fra begge organisationer.

Af Daniel Greneaa
Udgivet 01/11/18 09:58 og senest opdateret 01/11/18 14:09

       

Landsholdet står på skuldrene af frivillige
Der findes dele i sport- og idrætslivet der er vigtigere end andre. Det er hverken bolden, målet eller kontingentet. Indrømmet – det er også vigtigt - men der er én ting, der endnu vigtigere. Frivilligheden.

- Frivilligheden betyder alt. Landholdspillerne kommer jo ud af den frivillige verden, fordi der er nogen der har villet stå og træne dem, da de var små. Det betyder samtidig også, at hvis der ikke var frivillige, ville der næsten ikke være nogen klubber, lyder det fra Anne Tjell, som arbejder i DBU’s Samfundsteam.

Preben Egeskov, foreningskonsulent ved DGI, er særdeles enig i den udtalelse. Ingen frivillige, ingen foreninger, som det lyder fra konsulenten.

Større konkurrence om de frivillige hænder
Antallet af frivillige i Danmark, inden for alle områder, har aldrig været højere. Cirka 40% af os danskere er frivillige i en eller anden sammenhæng. I DBU-regi alene har man over 126.000 af de vigtige frivillige. Man oplever dog, både hos DGI og DBU, en større konkurrence om de frivillige.

- Vi ser jo indenfor den frivillige-sociale sektor, at de også er begyndt at bruge mange flere frivillige. Og det betyder jo, at der kommer lidt større konkurrence, fortæller Preben.

Og den konkurrence er man ifølge Preben nødt til at tage op, hvis ikke man vil miste foreningernes vigtigste ressource.

Gode råd er heldigvis billige
Fra både DBU og DGI’s side mener man, at de danske sport- og idrætsforeninger generelt er gode til at rekruttere og fastholde de frivillige. Det betyder dog, ifølge Preben, ikke, at man bør stille sig tilfreds. Og der er især ét område hvor foreningerne og klubberne skal forbedre sig, hvis de vil blive ved med at rekruttere de frivillige.

- Foreningerne skal være super skarpe i, hvilken opgave de mangler den frivillige til, og hvor meget tid skal man bruge på det her, lyder opfordringen.

Fra DBU og Anne, lyder et andet råd. Man bør tænke ud af boksen, som det populært hedder. Klubberne og foreningerne bør forsøge at rekruttere fra andre steder og aldersgrupper end de mest oplagte.

Inde på DGI og DBU’s hjemmeside, er der flere gode tips til frivilligstrategier, rekruttering og udvikling af frivilligheden i foreningerne og klubberne rundt om i landet.

Egen fysioterapeut i en lille klub? Det har man i Ansager IF

Fynsk serieklubs’ succes er et resultat af en overvældende frivillighed

Danmarks bedste vandskiløber er frivillig: “Når man hjælper andre, bliver man selv glad”

Syddansk Universitet nytænker idrætsforening: De studerende træner de studerende

5 gode grunde til, at du skal være frivillig

Frivillighed kan bane vejen for drømmejobbet

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 2.605 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/11/18 14:09.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Daniel Greneaa

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.