En klassisk skummetmælk? Eller måske havredrik - eller hvad med mandeldrik til kaffen? I de seneste år er udbuddet af mælkedrikke boomet i de danske supermarkeder, og det skyldes flere årsager. Mere fokus på forskellige typer allergier, mere fokus på dyrevelfærd og ikke mindst mere fokus på miljøet. I følge Lars Aarup, analysechef for Coop, kan de tydeligt mærke en øget interesse i veganske alternativer. Helt konkret har der været en konstant stigning af de forskellige plantedrikke siden 2013. 

- Vi oplever en stor efterspørgsel på alternativer til den almindelig komælk, og vi ser kun den efterspørgsel stige i de kommende år, fortæller Lars Aarup.

Men selvom salget og efterspørgslen er steget, så udgør varianter af plantedrikke stadig kun 2% af det samlede salg. Komælk er altså stadig den mælk, vi primært smider i indkøbsvognene, når vi handler i ulvetimen, men hvad betyder mælkeproduktionen for klimaet?

Komælk og klimaet
Hvis man spørger Torben Chrintz, videnchef hos Concito, skal man blandt andet se på CO2-udledningen, drivhusgasser ved produktion og udbytte pr. hektar for at få et helstøbt billede af den samlede påvirkning af klimaet for de forskellige mælkedrikke. Og ifølge ham kan vi derfor ikke komme uden om, at danskernes elskede komælk er en stor klimasynder.

- Køerne udleder rigtig meget metan, når de tygger drøv og ikke mindst bøvser. Og metan er en meget kraftig drivhusgas – faktisk meget værre end CO2, fortæller Torben Chrintz.

- Som tommelfingeregel kan man sige, at det er godt at undgå animalske produkter, eftersom de også kræver mad og et stort areal at boltre sig på, uddyber han. 

Men hvad så med plantedrikkene?
Nu hvor vi ved, at komælk altså ikke giver plus på klimakontoen, skal vi så bare drikke lystigt af havredrikken? For at kortlægge plantedrikkenes påvirkning på klimaet, er det især udbyttet pr. hektar, der bliver undersøgt.

Og her er havre, ris og soya de bedste alternativer.

- Havredrikken ligger øverst på listen, fordi den har et stort udbytte pr. hektar, og den dyrkes herhjemme. Den kræver altså ikke så mange ressourcer og udleder heller ikke store mængder drivhusgasser, siger Torben Chrintz.

Efter havredrikken er risdrikken den næstbedste løsning. Rismælken har ligesom havredrikken et stort udbytte pr. hektar, men produktionen af ris har dog den udfordring, at den udleder metan.

Som sidste alternativ til en mere klimavenlig mælk, er der soyadrikken. Soya ryger ned på en 3. plads, da den ganske vist udleder mindre drivhusgasser end komælken, men udbyttet pr. hektar er derimod ikke særlig høj. Det betyder, at en øget efterspørgsel kan skabe andre problemer for klimaet, som er værd at tage med i sin betragtning, når man skal vælge mælk til sine havregryn. 

- Spørgsmålet er, hvad der sker, når man øger efterspørgselsen på soya på verdensplan. Svaret er en øget produktionen af soya i Brasilien, og det vil ofte indebære, at regnskovenene bliver fældet for at give plads til soyamarker, forklarer Torben Chrintz.

Så hvad er den langtsigtede løsning?
Ifølge Torben Chrintz ER havre, ris og soya bedre for klimaet end den traditionelle komælk, men det betyder dog ikke, at plantealternativerne er svaret på sigt.

- Hvis man eksempelvis kigger på fiskeri i Nordsøen, så kan man sige, at det er meget bæredygtigt. Men hvis mange mennesker tænker, at de gerne vil være bæredygtige og begynder at købe fisk derfra, så forsvinder det bæredygtige element. Bæredygtigheden er der kun, hvis man fisker en relativ lille mængde, så man ikke øger efterspørgslen og dermed bevarer bæredygtigheden. Det er det samme med mælk, fortæller Torben Chrintz.

Så selvom plantedrikkene er bedre for klimaet lige nu, betyder det nødvendigvis ikke per automatik, at vi kan bunde løs af de forskellige varianter. En stigende efterspørgsel på alternativerne til mælk vil betyde nedfældning af regnskove og en øget mængde af vand til afgrøder. Men hvad er svaret så? Noget så elementært som at købe din foretrukne mælk med måde.