Danskerne har fået smag for plantemælk. De danske supermarkeder oplever en stor fremgang i salget af dem og ifølge Lars Aarup, analysechef for Coop, har der været en konstant stigning af de forskellige plantemælke siden 2013. Faktisk hele 5 gange så meget i perioden fra 2013 – 2018.

- Vi oplever stor efterspørgsel på alternativer til den almindelig komælk, og vi ser kun den efterspørgsel stige i de kommende år, uddyber Lars Aarup.

Men selvom salget er steget, så udgør varianter af plantemælk stadig kun 2% af det samlede salg. Komælk er derfor endnu vores fortrukne valg, men hvad betyder mælkeproduktionen for klimaet?

Komælk og klimaet
Hvis man spørger Torben Chrintz, videnchef hos Concito, skal man blandt andet se på CO2-udledningen, drivhusgasser ved produktion og udbytte pr. hektar for at få et helstøbt billede af den samlede påvirkning af klimaet for de forskellige mælkedrikke. Og ifølge ham kan vi derfor ikke komme uden om, at danskernes elskede komælk er en stor klimasynder.

- Køerne udleder rigtig meget metan, når de tygger drøv og bøvser. Og metan er en meget kraftig drivhusgas – faktisk meget værre end CO2 ,fortæller Torben Chrintz.

- Som tommelfingeregel kan man sige, at det er godt at undgå animalske produkter, eftersom de også kræver mad og et stort areal, uddyber han yderligere.

Men hvad så med plantedrikkene?
For at kortlægge plantedrikkenes påvirkning på klimaet, er det især udbyttet pr. hektar, der bliver undersøgt.

Og her er havre, ris og soya de bedste alternativer.

- Havremælken ligger øverst på listen, fordi den har et stort udbytte pr. hektar, og den dyrkes herhjemme. Den kræver altså ikke så mange ressourcer og udleder heller ikke store mængder drivhusgasser, siger Torben Chrintz.

Efter havremælken, er rismælken den næstbedste løsning. Rismælken har ligesom havremælken et stort udbytte pr. hektar, men produktionen er ris har dog den udfordring, at den udleder metan.

Som sidste alternativ til en mere klimavenlig mælk, er der soyamælken. Soya ligger på 3. pladsen, da den ganske vist udleder mindre drivhusgasser end komælken, men udbyttet pr. hektar er ikke særlig højt. Det betyder, at en øget efterspørgsel kan skabe andre problemer for klimaet.

- Hvad sker der, hvis man øger efterspørgsel på soya på verdensplan? Så vil den typisk øge produktionen af soya i Brasilien, og det vil ofte indebære, at noget af regnskoven bliver fældet, forklarer Torben Chrintz.

Den langtsigtede løsning
Ifølge Torben Chrintz ER havre, ris og soya bedre for klimaet end den traditionelle komælk, men det betyder dog ikke, at plantealternativerne er svaret på sigt.

- Hvis man eksempelvis kigger på fiskeri i Nordsøen, så kan man sige, at det er meget bæredygtigt. Men hvis mange mennesker tænker, at de gerne vil være bæredygtige og begynder at købe fisk derfra, så forsvinder det bæredygtige element. Bæredygtigheden er der kun, hvis man fisker en relativ lille mængde, så man ikke øge efterspørgslen og samtidigt bevare bæredygtigheden. Det er det samme med mælk, fortæller Torben Chrintz.

Så selvom plantedrikkene er bedre for klimaet lige nu, er de nødvendigvis ikke løsningen. En stigende efterspørgsel på alternativerne til mælk vil betyde nedfældning af regnskove og en øget mængde af vand til afgrøder. Men hvad er svaret så? Køb en mindre eller måske ligefrem nøjes med en caffe latte om dagen og drik din fortrukne mælk med måde.