Hvad er bedst for miljøet – komælk eller plantedrik? Vi giver dig svaret

Danskerne er vilde med mælk. Faktisk så meget, at vi hver især drikker 80 liter om året i gennemsnit. Men hvilken mælk er bedst for klimaet, og giver det overhovedet mening at vælge havredrikken frem for komælken?

Af Sandra Blenner
Udgivet 01/11/18 11:09 og senest opdateret 06/05/19 12:44

       

En klassisk skummetmælk? Eller måske havredrik - eller hvad med mandeldrik til kaffen? I de seneste år er udbuddet af mælkedrikke boomet i de danske supermarkeder, og det skyldes flere årsager. Mere fokus på forskellige typer allergier, mere fokus på dyrevelfærd og ikke mindst mere fokus på miljøet. I følge Lars Aarup, analysechef for Coop, kan de tydeligt mærke en øget interesse i veganske alternativer. Helt konkret har der været en konstant stigning af de forskellige plantedrikke siden 2013. 

- Vi oplever en stor efterspørgsel på alternativer til den almindelig komælk, og vi ser kun den efterspørgsel stige i de kommende år, fortæller Lars Aarup.

Men selvom salget og efterspørgslen er steget, så udgør varianter af plantedrikke stadig kun 2% af det samlede salg. Komælk er altså stadig den mælk, vi primært smider i indkøbsvognene, når vi handler i ulvetimen, men hvad betyder mælkeproduktionen for klimaet?

Komælk og klimaet
Hvis man spørger Torben Chrintz, videnchef hos Concito, skal man blandt andet se på CO2-udledningen, drivhusgasser ved produktion og udbytte pr. hektar for at få et helstøbt billede af den samlede påvirkning af klimaet for de forskellige mælkedrikke. Og ifølge ham kan vi derfor ikke komme uden om, at danskernes elskede komælk er en stor klimasynder.

- Køerne udleder rigtig meget metan, når de tygger drøv og ikke mindst bøvser. Og metan er en meget kraftig drivhusgas – faktisk meget værre end CO2, fortæller Torben Chrintz.

- Som tommelfingeregel kan man sige, at det er godt at undgå animalske produkter, eftersom de også kræver mad og et stort areal at boltre sig på, uddyber han. 

Men hvad så med plantedrikkene?
Nu hvor vi ved, at komælk altså ikke giver plus på klimakontoen, skal vi så bare drikke lystigt af havredrikken? For at kortlægge plantedrikkenes påvirkning på klimaet, er det især udbyttet pr. hektar, der bliver undersøgt.

Og her er havre, ris og soya de bedste alternativer.

- Havredrikken ligger øverst på listen, fordi den har et stort udbytte pr. hektar, og den dyrkes herhjemme. Den kræver altså ikke så mange ressourcer og udleder heller ikke store mængder drivhusgasser, siger Torben Chrintz.

Efter havredrikken er risdrikken den næstbedste løsning. Rismælken har ligesom havredrikken et stort udbytte pr. hektar, men produktionen af ris har dog den udfordring, at den udleder metan.

Som sidste alternativ til en mere klimavenlig mælk, er der soyadrikken. Soya ryger ned på en 3. plads, da den ganske vist udleder mindre drivhusgasser end komælken, men udbyttet pr. hektar er derimod ikke særlig høj. Det betyder, at en øget efterspørgsel kan skabe andre problemer for klimaet, som er værd at tage med i sin betragtning, når man skal vælge mælk til sine havregryn. 

- Spørgsmålet er, hvad der sker, når man øger efterspørgselsen på soya på verdensplan. Svaret er en øget produktionen af soya i Brasilien, og det vil ofte indebære, at regnskovenene bliver fældet for at give plads til soyamarker, forklarer Torben Chrintz.

Så hvad er den langtsigtede løsning?
Ifølge Torben Chrintz ER havre, ris og soya bedre for klimaet end den traditionelle komælk, men det betyder dog ikke, at plantealternativerne er svaret på sigt.

- Hvis man eksempelvis kigger på fiskeri i Nordsøen, så kan man sige, at det er meget bæredygtigt. Men hvis mange mennesker tænker, at de gerne vil være bæredygtige og begynder at købe fisk derfra, så forsvinder det bæredygtige element. Bæredygtigheden er der kun, hvis man fisker en relativ lille mængde, så man ikke øger efterspørgslen og dermed bevarer bæredygtigheden. Det er det samme med mælk, fortæller Torben Chrintz.

Så selvom plantedrikkene er bedre for klimaet lige nu, betyder det nødvendigvis ikke per automatik, at vi kan bunde løs af de forskellige varianter. En stigende efterspørgsel på alternativerne til mælk vil betyde nedfældning af regnskove og en øget mængde af vand til afgrøder. Men hvad er svaret så? Noget så elementært som at købe din foretrukne mælk med måde. 

Mælk rangeret efter mest klimavenligt:

1.     Havredrik

2.     Risdrik

3.     Soyadrik

4.     Komælk

5.     Mandeldrik

Kommentar: Kan vi redde klimaet og have bøf i munden?

Vi glemmer klimaet, når vi køber tøj

Fra containerskræl til butik med miljøsucces

5 lande med insekter på menuen

Guide: Sortér dit affald

Rød, gul eller grøn? Forslag om nyt mærke til fødevarer kan gøre os mere klimavenlige

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 4.398 tegn. Historien blev sidst gemt den 06/05/19 12:44.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Sandra Blenner

APROPOS   //  Bjour   //  Bladet   //  C Fyn   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.