Supermarkeder indleder plastikposekrig

Kampen om plastikdagsordenen er i fuld gang blandt de danske supermarkedskæder. Eksperter roser initiativerne, men understreger, at nøgleordet for forbrugerne er genbrug

Af Emil Abrahams
Udgivet 01/11/18 12:20

       

Vi kender det alle sammen. Du står ved kassen i det lokale supermarked, men har glemt din egen bærepose derhjemme. Du køber en ny, og posen ryger hjem til samlingen under køkkenvasken.
 
Danskerne bruger flere hundrede millioner plastikposer om året, og mange af dem bliver aldrig genbrugt. Flere supermarkeder har meldt sig ind i kampen mod plastikforurening. Poser med pant, poser af papir, poser af sukkerør og poser af bionedbrydelige materialer. Bladbeden skærer igennem støjen for at se, hvorvidt posen kan gøre en forskel.
 
Plastikposer på dagsordenen
I Netto på Fyn har man indført pant på butikkens plastikposer, der samtidig er fremstillet af 80-90 pct. genbrugsplast. Denne ordning har medført, at næsten hver tiende bærepose kommer retur til butikken. Salling Group, der driver Netto, tror på, at returprocenten kan forøges.
 
- Det kræver tilvænning, ligesom da flaskepanten blev introduceret. Her skulle danskerne også vænne sig til at pante flaskerne, i stedet for at smide dem ud. Men i princippet er der ingen forskel på at returnere en plastikpose med pant og en flaske med pant, siger Kasper Regelsen, presseansvarlig i Salling Group. 

Initiativer

Netto: Pant på plastikposer af genbrugsplast.
Lidl: Papirsposer i stedet for plastikposer.
Coop: Poser af sukkerrør, og rabat hvis man bruger posen igen.
Rema1000: Bioposer, der kan nedbryde sig selv i naturen ved hjælp af sollys.

Sine Fauerby, der er miljøpolitisk seniorrådgiver for Danmarks Naturfredningsforening, roser initiativerne, men efterlyser mere samarbejde i detailhandlen.
 
- Der er utrolig stor forbrugerforvirring, fordi supermarkederne gør vidt forskellige ting. Det ville være bedre med en fælles løsning, siger hun.
 
Samtidig understreger Sine Fauerby, at supermarkedernes kamp mod plastforurening er et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning.
 
- Det er jo ikke, fordi en plastikpose gør en kæmpestor forskel på vores miljø. Det er hele mindsettet, som den skal være med til at italesætte. Den skal få os til at genbruge ting og forbruge mindre, siger hun.
 
Genbrug, genbrug, genbrug
Der findes mange typer plastik, og supermarkederne kæmper hver deres kamp for det mest klimavenlige resultat. Men selvom en pose, der er lavet af papir eller sukkerør, lyder klimavenlig, er der også ulemper at finde.
 
Laver vi poser kun af sukkerrør, kan det blandt andet gå ud over store regnskovsområder i Latinamerika. Bioposen slår sig op på at være naturlig nedbrydelig, men har i virkeligheden også meget svært ved at blive nedbrudt. Papirsposens problem er, at den højst kan bruges et par gange, før den skal smides ud.
 
Anders Damgaard, der er seniorforsker ved DTU Miljø, ser genbrug som nøgleordet mod plastforurening.
 
- Næsten ligegyldigt hvilket materiale posen er lavet af, er det vigtigste at man sørger for at genbruge den igen og igen. Man skal se købet af en pose som en investering i et produkt, der skal bruges, indtil det ikke holder mere, siger han.
 
Genbrugsplast, som pantposen fra Netto blandt andet består af, kan være med til at få folk til at tænke i genbrug.
 
- Folk skal tænke, at det er en god idé at genbruge poserne og aflevere dem til genanvendelse igen. På den måde kan vi få et cirkulært kredsløb, hvor poserne bliver til poser igen, siger Anders Damgaard.

Kommentar: Kan vi redde klimaet og have bøf i munden?

Vi glemmer klimaet, når vi køber tøj

Fra containerskræl til butik med miljøsucces

5 lande med insekter på menuen

Guide: Sortér dit affald

Rød, gul eller grøn? Forslag om nyt mærke til fødevarer kan gøre os mere klimavenlige

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 3.490 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/11/18 12:20.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Emil Abrahams

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.