Skal vi skide på klimaet?

Ingen taler om det. Men der bliver hvert år fældet enorme mængder træer, så vi kan tørre os bagi. Men hvad gør det ved klimaet, og bør vi lede efter alternativer?

Af Mathias Hjort
Udgivet 01/11/18 16:05

       

Alle skal på toilettet. Det kan vi ikke komme udenom. Engang var et hul i jorden og nogle skovblade nok til at besørge sig. Siden gjorde man toiletbesøget til en mere privat affære i form af lokummer, der centraliserede toiletbesøgene. I dag har danskerne og store dele af verden vænnet sig til et velfungerende kloaksystem, der på magisk vis fjerner efterladenskaberne fra toilettet.

Men hvert skyl sætter også et aftryk på klimaet. WWF’s undersøgelse fra 2010 skønner, at der bliver fældet 27.000 træer dagligt på verdensplan til produktion af toiletpapir. I Danmark er vi dog ikke de værste til at rive ekstra hårdt i toiletrullen. Vi bruger årligt 13 kg toiletpapir, mens amerikanerne bruger 23 kg toiletpapir, der svarer til 20.805 stykker pr. indbygger.

Hvad kan vi gøre?
Det er voldsomme tal, der kan synes uoverskuelige i takt med, at jordens befolkning stiger. Samtidig fældes skove, så produktionen af mad kan opretholdes. Men kan der gøres noget på verdensplan, så alle kan besørge sig med god samvittighed?

I Japan er de såkaldte showertoiletter en implementeret del af dagligdagen. Det er altså toiletter, der skyller dig med vandstråler bagi efterfulgt af en varmluftstørring. Det er langt mere hygiejnisk og på flere punkter også mere klimavenligt sammenlignet med de toiletter, de fleste danskere bruger.

Danmarks Tekniske Universitet og fire andre universiteter rundt omkring i verden har udregnet en metode, der kortlægger et produkts klimamæssige aftryk på kloden. Metoden hedder IMPACT World+ og tager udgangspunkt i en række faktorer som Human Health, Ecosystem Quality, Resources and Ecosystem Services.

Ud fra denne metode har sanitetsgiganten Geberit fået foretaget en undersøgelse af forskellige typer toiletter og deres klimamæssige aftryk. Her sammenlignes showertoiletterne AquaClean med toiletter, hvor der bruges toiletpapir. Undersøgelsen viser, at modellen AquaClean Tuma er topscorer, når det gælder miljørigtighed, mens et almindeligt toilet sætter et næsten dobbelt så stort aftryk på klimaet.

Papir eller elektricitet?
De to toilettyper adskiller sig ved brugen af toiletpapir og brugen af elektricitet. AquaClean gør nemlig det beskidte arbejde for dig, men kræver til gengæld en elektrisk tilslutning. Ifølge IMPACT World+ modellen  udgør den massive brug af toiletpapir en større klimamæssig trussel end brugen af strøm til toiletterne. Men det koster også at være klimavenlig. Disse modeller kan erhverves fra 10.000-20.000 kroner, og ifølge marketingskoordinator for Geberit, Karen Busk, er disse toiletter stadig en luksusvare.

Men selvom toiletterne er dyre oplever Palle Duch fra VVS Centeret i Odense en stigende interesse.

- For 10 år siden solgte vi ikke nogen showertoiletter. I dag har vi 4 på udstilling og 2 mere på vej, udtaler Palle Duch.

Men skal vi blot spare på toiletpapiret eller søge helt nye veje, hvis vi vil bevare naturen? Det vil fremtiden vise, men det tyder på, at den nuværende løsning ikke er optimal.

11 spørgsmål til professoren – Peter Lauritsen, overvågning

NYHEDSBREV: Kære Tech-fans

PODCAST: Bag facaden med Futura - Deep Learning

Kan du klare dig i fremtidens arbejdsmarked?

Futura undersøger: Deep Learning

PODCAST: Bag facaden med Futura - Skal vi skide på klimaet?

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 3.169 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/11/18 16:05.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Mathias Hjort

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.