Mød de robotter, der beskytter miljøet fra mennesker

Teknologi har været brugt til at ødelægge naturen, men den kan også blive brugt til at redde den. Futura præsenterer her en liste over 5 typer robotter og droner, der kan hjælpe os til at hjælpe naturen

Af Sarafina Kimø
Udgivet 01/11/18 13:23

       

Metalliske ledninger og farverige plastikdimser. Der er meget lidt grønt over teknologi… eller hvad? Mens nogle mennesker afskyer teknologien og går off-grid, ser andre teknologi som et redskab til at redde kloden. 

Grøn teknologi forbindes typisk med vindmøller og solceller, men der findes meget mere end det. Teknologi bliver brugt på mange måder til at beskytte den rene, mangfoldig natur. Her vil FUTURA præsentere en liste over 5 typer ”grønne” robotter og droner.

Vandrensning

Problem: Flere millioner tons plastikaffald ender op i havet, åer og søer hvert år. Til gene for dyrelivet og mennesker. Selv om vi gør alt, hvad vi kan for at mindske vores forbrug, ved at tage egne bæreposer med i supermarkedet i stedet for at købe en plastikpose, vil der stadig være alt den skrald vi allerede har forurenet vandet med. Så hvordan fjerner vi det?

Løsning: Robotter som drives af sol og bølgeenergi svømmer rundt i vandet og fjerner skrald.

The Ocean Cleanup Project – Dette projekt planlægger at fjerne op til 50% af affaldsøen i Stillehavet inden for de næste 5 år. Og 90% af havets plastik inden 2040. Ideen er, at der er et flydende net, som opsamler skrald fra havet. Det drives af det naturlige flow i vandet og bevæger sig langsomt nok til ikke at skade dyrelivet.

Trashbot – På mindre skala finder man ideer som denne. Trashbot er en robot udviklet af en startup fra Chicago, der hedder Urban Rivers. Robotten fjerner skrald fra åen i Chicago, og den kan fjernstyres af enhver via Urban Rivers hjemmeside. Ideer ligesom denne er crowdfunded og kan i teorien blive udført af enhver med viljen.

Affaldssortering

Problem: Vi forbruger mere af jordens ressourcer hurtigere end nogensinde før. Derudover bliver der smidt brugbare ressourcer ud som skrald, så de forurener naturen.

Løsning: Der er kommet en række robotter som, ved at benytte kunstig intelligens, kan sortere affald, så mest muligt kan blive genbrugt. Selv Apple har udviklet en robot til at partere iPhones, så delene kan blive genbrugt. Andre eksempler er: Clarke recycling robot, ZenRobotics og Waste Robotics.

Bedre landbrug

Problem: Døde fisk og ildlugtende, uklare søer. Det billede kender de fleste danskere. Det skyldes til dels, at vi er en landbrugsnation. Vores økosystemer ødelægges af de næringsstoffer og pesticider, som siver ned i vandløbene, når de bliver tilført jorden.

Løsning: Landbruget stopper nok ikke lige foreløbig med at tilføre pesticider, gødning og gylle, men ved hjælp af droner og robotter kan de tilføre mindre. Droner hjælper landmænd med at være mere præcise med sprøjtning af gødning og pesticider, og dermed mindske mængden af disse miljøskadelige stoffer. Derudover er der robotter, som fjerner ukrudt manuelt, så der ikke er behov for sprøjtemidler.

En anden effekt som effektiviseringen af landbruget kan have er, at landbruget har mindre behov for at sprede sig ud på store arealer ved at udrydde skovarealer.

Genplantning af skove

Problem: Vi taber 18 millioner tønder skov hvert år, altså 27 fodboldbaner hvert minut - og skovrydning estimeres til at bidrage med 15% af alt udledning af drivshusgasser, ifølge Verdensnaturfonden. Afskaffelsen af naturlige levesteder, såsom skove, er også den primær kilde til tabet af biodiversitet.

Løsning: Både droner og robotter bliver brugt til at genplante skove effektivt og hurtigt. Et eksempel er Droneseed. Det er et firma, der laver droner, som både planter og passer skove ved at tilføre gødning og herbicider. Derudover tilbyder firmaet Skygrow en robot ved navnet GrowBot, som også planter skove.

Holde vagt over biodiversiteten

Problem: Ifølge Verdensnaturfonden er mangfoldigheden af over halvdelen af jordens dyrearter forsvundet mellem 1970 og 2010. Snesevis af arter udslettes hver dag. Vi oplever en værre masseudryddelse end dengang dinosaurerne blev udslettet.

Løsning: Droner og robotter bliver brugt til at overvåge, observere og aktivt beskytte dyrearter fra krybskytteri og invasive arter. Eksempler på droner, der overvåger de vilde dyr, inkluderer Wildtrack og Airshepherd. Blandt robotter er der SoFi, der er udviklet af en gruppe fra MIT, som svømmer rundt under vandet og observerer økosystemet uden at forstyrre den. Der er også udviklet robotter, der dræber invasive søstjerner, såsom RangerBot og COTSbot.

Det er selvfølgelig ikke nok at genplante skove og fjern skraldet fra naturen. Måden mennesker lever på skal ændres, så teknologien ikke altid skal gøre rent efter os. Ellers ender det med et scenarie, der minder om filmen WALL-E – en ensom robot, der samler skrald, mens menneskeheden har efterladt planeten.

11 spørgsmål til professoren – Peter Lauritsen, overvågning

NYHEDSBREV: Kære Tech-fans

PODCAST: Bag facaden med Futura - Deep Learning

Kan du klare dig i fremtidens arbejdsmarked?

Futura undersøger: Deep Learning

PODCAST: Bag facaden med Futura - Skal vi skide på klimaet?

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 4.872 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/11/18 13:23.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Sarafina Kimø

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.