Michael Jensen spiller ping pong med frivilligheden

I KVIK Bordtennis Næstved er det udelukkende frivillige, der driver værket. En af disse er Michael Jensen, der har været i klubben i 30 år, og som stadig elsker at komme der. Der er nemlig noget ved klubben, der gør, at han ikke kan lade være.

Af Peder Holflod Carlsen
Udgivet 01/11/18 13:29

       

Af Peder Carlsen

I Herlufsholm Idrætscenter i Næstved er der en række badmintonbaner på højre hånd, når man kommer ind af hovedindgangen. Fortsætter man ind i hal 2, er der en håndboldbane med tribuner på den ene side af banen og spillerbænke på den anden. Hvad ikke alle ved er, at de blå-gelændede trapper, der er i hver ende af banen og hvis snørklede udformning og imponerende højde leder tankerne hen på en Led Zeppelin-klassiker, fører op til endnu en sportsarena. Hengemt oppe under loftet hører nemlig KVIK Bordtennisklub.

Frivillig i 30 år

Det er i denne bordtennisklub, at Michael Jensen har sin gang og har haft det siden slutningen af 1980’erne. Som så mange andre udsprang hans karriere som frivillig af en erkendelse af eget talent.

- Jeg begyndte at spille bordtennis, da jeg var en 16-17 år, men jeg indså hurtigt, at det nok var en for sen alder til at blive rigtigt god. Så var der nogen, der foreslog mig, om ikke jeg skulle være holdleder eller træner. Og det har jeg så været lige siden, fortæller han.

Og Michael Jensen er lidt en altmuligmand i klubben. Udover at være træner og holdleder er han medlem af klubbens bestyrelse og flittig skribent på klubbens hjemmeside. Så det bliver til en del timer i klubben, men ikke helt så mange som tidligere.

- Indtil for en 10-15 år siden var jeg nærmest hver dag i klubben, men så pointerede min kone, at jeg jo altså også havde nogle børn derhjemme at tænke på. Så siden da har jeg trappet ned, beretter Michael Jensen

 

Mytiske lokaler

Bordtennislokalets placering helt oppe under loftet giver rummet et specielt udtryk. Skråvæggene bag hver ende af bordtennisbordene mødes i toppen af loftet og får på den måde rummet til at virke komprimeret. Måske er det heri, noget af klubbens ånd ligger.

- Der er så meget historie i de lokaler her. Det er bare noget helt specielt hver gang, man går op af de trapper og kommer ind, siger Michael Jensen.

I aften er der træning for klubbens Talenthold (12-14 år), men med til træningen er der et par granvoksne mænd på omkring de 45 år. Og det ligger helt i tråd med klubbens DNA, fortæller Michael Jensen, eller bare ’Jensen’, som alle kalder ham i klubben.

- Vi træner sammen på tværs af aldre, og alle kender hinanden. For os er det vigtigste, at man kan blive matchet på sit niveau, uanset om man er helt nybegynder eller elitespiller. Der skal være plads til alle, pointerer han.

 

 

Plads til hygge og elite

Der er godt gang i klubhuset i aften. Der sidder vel omkring ti stykker unge som ældre og ser ud til at ja, bare hænge ud. Der er kolde sodavand og øl i køleskabet. De koster henholdsvis fem og ti kroner. Den ene af kvinderne i klubhuset er Sanne, hvis søn Valdemar træner med i aften, og som i øvrigt har flødeboller med til træning. Det er nemlig hans fødselsdag.

- Vi kører fra Slagelse hver onsdag, da de kan tilbyde noget mere træning her. Det kræver jo nogle frivillige, og det har de her, fortæller Sanne.

Alle i klubben er frivillige, lige fra bestyrelsesmedlemmer til trænere. Ellers ville klubben slet ikke hænge sammen. De indtægter, der genereres via kontingenter og småsponsorer, er langt fra nok til at kunne lønne nogen i klubben.

Sammen med Michael Jensen træner i aften Mathias Ringstrømm, som til hverdag spiller på Roskildes Elite-herrehold, men som stadig træner ungdomsholdene i barndomsklubben.

- Det er bare noget andet her i klubben, fortæller Mathias Ringstrømm kortfattet og nøgternt.

Nogle gange behøver det ikke forklares mere uddybende end det. Der er en grund til, at Mathias kommer tilbage, at næstformanden Jonathan Nielsen, der har boet udenlands og nu igen er bosat i Næstved, er vendt tilbage til klubben. Og til at Michael Jensen efter 30 år stadig er en del af klubben.

 

Egen fysioterapeut i en lille klub? Det har man i Ansager IF

Fynsk serieklubs’ succes er et resultat af en overvældende frivillighed

Danmarks bedste vandskiløber er frivillig: “Når man hjælper andre, bliver man selv glad”

Syddansk Universitet nytænker idrætsforening: De studerende træner de studerende

5 gode grunde til, at du skal være frivillig

Frivillighed kan bane vejen for drømmejobbet

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 4.042 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/11/18 13:29.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Peder Holflod Carlsen

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.