Ni ud af ti studerende er stressede

De danske studerende er stressede. Faktisk så stressede, at ni ud af ti studerende følte sig stressede på studiet sidste semester.

Af Nana Mathilde Bjødstrup Mortensen
Udgivet 01/11/18 17:15 og senest opdateret 02/11/18 08:13

       

Hukommelses- og koncentrationsbesvær, en kort lunte, intet overskud og minimal søvn. Disse beskrivelser kan mange studerende nikke genkendende til. For knap ni ud af ti studerende har mærket stressen på egen krop.

Mange symptomer på stress
Tal fra Dansk Magisterforenings rapport ”De stressede studerende” fra august 2018 viser, at rigtig mange studerende er stressede. Nogle studerende oplever stress i en kortere periode, eksempelvis op til en eksamen. Andre studerende er stressede hele tiden. Næsten hver 10. studerende er stresset hele tiden i løbet af et semester. Hos Studenterrådgivningen oplever man samme tendens.

-  Ud af de 4000-5000 studerende, vi hjælper hvert år, er stress topscoreren blandt henvendelsesårsager, siger Jesper Madsen, der er psykolog hos Studenterrådgivningen.

Det er en alvorlig sag med stressede studerende. Jesper Madsen fortæller, at stress er en bred kategori, hvor man kan være trist og trække sig tilbage, men man kan også have en uro i kroppen. Symptomerne for stress er typisk åndenød, hukommelses- og koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Man kan også opleve angstsymptomer.

Man skal have de rigtige karakterer, de rigtige studiejobs, de rigtige værdier, de rigtige holdninger og læse de rigtige aviser

Jesper Madsen, psykolog

Stort pres på de studerendes skuldre
- De studerende kan være stressede over alt muligt. Den tendens vi kan se er, at der er en særlig studiekultur, hvor man har den opfattelse af, at man skal leve op til noget helt særlig og passe ind. Man skal have de rigtige karakterer, de rigtige studiejobs, de rigtige værdier, de rigtige holdninger og læse de rigtige aviser, siger Jesper Madsen og fortsætter:

- Man prøver at passe ind, og det er enormt stressende at lave det perfekte billede af sig selv.

Professionel hjælp
Dansk Magisterforenings rapport viser desuden, at mere end hver femte af alle studerende har søgt professionel hjælp, hvis de føler sig stressede. De har eksempelvis gået til en læge eller psykolog. Andre har søgt hjælp hos venner, familie eller studievejlederen.

Der er heldigvis hjælp at hente hos professionelle. Hos Studenterrådgivningen kan man som studerende deltage i stress-grupper, workshops med studieteknikker eller få op til fem samtaler med en psykolog. Og alt sammen er gratis.

- for nogle handler det om at få en bedre balance mellem, hvordan man studerer og holder fri. Der er også nogen, der vil leve op til noget bestemt, og de har en forestilling om, at alle er enormt kritiske over for en, afslutter Jesper Madsen.

Studenterrådgivningen findes i landets største studiebyer: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Holstebro, Kolding, Odense, Roskilde og København. Alle deres tilbud er gratis for studerende på videregående uddannelser.

Foto: Colourbox

Lasses år med stress

Kage eller salat: Hvad køber de studerende i kantinen?

Hver fjerde studerende på videregående uddannelser falder fra: SDU mener, de kan løse problemet

Video: Hvor langt skal en universitetsstuderende gå?

»Det nytter ikke noget, at vi serverer suppe, steg og is til 20-årige«

»Det er meget nemmere for mig at træne på universitetet, når jeg alligevel er der«

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 2.922 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/11/18 08:13.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Nana Mathilde Bjødstrup Mortensen

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.