Sådan får du en sundere madpakke

Fødevarestyrelsen har nemlig udformet nogle huskeregler, der sørger for, at madpakkens menukort byder på en lækker, varieret og sund en af slagsen.

Af Mette Louise From Kappel
Udgivet 02/11/18 10:30

       

Mukkende mavesække og hjerner der tænker på hvor, hvad og hvornår ens kæber skal motionere igen, kender vi vist alle til. Mad skal der til som studerende for at kunne holde sig igang hele dagen. Men hvad skal man pakke ind i stanniol, mellemlægspapir og putte i små bøtter, for at madpakken fremmer ens sundhed? Det kan være svært at overskue ens madpakke midt i opgaveskrivning, orientering på BlackBoard og pensumlæsning, men fat mod - for hjælpen er på vej til en sundere madpakke.

Spis brød til
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger rugbrød eller andet fuldkornsbrød til madpakken. Fuldkorn er fuld af kostfibre, vitaminer og mineraler, så det er bare med at give rugbrødsmadderne en rutsjetur ned i spiserøret, og så mætter det endda rigtig godt.


Giv dig selv en snack
Øregangen har efterhånden hørt, at tænderne skal tygge sig igennem 600 gram frugt og grønt hver dag, men det kan stadig være en udfordring. Fødevarestyrelsen taler for, at vi skal tilberede noget gnavegrønt. Det vil sige, at man kan snacke sig gennem cherrytomater, grøntsagsstave i form af gulerødder, peberfrugter og agurker. Det gode råd er, at du skal gøre det spiseklart, så du kan spise det så snart, at snacksulten melder sig.


På med pålægget
Når man nu har valgt fuldkornsrugbrød, så vil mange måske mene, at der mangler noget pålæg. Men hvad for noget pålæg? Vælg noget magert kødpålæg til dine rugbrødsmadder, og vend pupillerne mod nøglehulsmærket, når du lægger det ned i indkøbskurven. Det gør det nemmere at finde de magre tilbud.


Fisk noget fisk op fra madpakken
Hvis ikke du er til kødpålæg, men mere til fisk, så er der godt nyt til dig. For fiskepålæg til frokost anbefaler Fødevarestyrelsen også. Du vil endda blive beriget med næringsstoffer som D-vitamin, jod, selen og omega-3 fedtsyrer.


Frugt i mundrette stykker
Snaskede kanelsnegle og glinsende bolsjer kan være fristende efter en lang forelæsning, men Fødevarestyrelsen pointerer, at frisk frugt i mundrette stykker sagtens kan stille trangen til sukker. De foreslår vindruer, appelsin – og kiwibåde eller frugter i skiver som et supplement i madpakken. Dermed slipper du også for at hjemsøge alle dine køkkenskabe for slik, når du kommer hjem fra skole.


Så når du næste gang skal købe ind til ugens madpakker og fortvivlet kigger op og ned af hylderne i supermarkedet, så husk de fem anbefalinger fra Fødevarestyrelsen, der gør din madpakke kernesund.


Fødevarestyrelsen var desværre forhindret i at udtale sig, men har tilsendt tekstmateriale, der kommer med fem bud på en sundere madpakke.

                                                                                                                                     Foto: Colourbox

Lasses år med stress

Kage eller salat: Hvad køber de studerende i kantinen?

Hver fjerde studerende på videregående uddannelser falder fra: SDU mener, de kan løse problemet

Video: Hvor langt skal en universitetsstuderende gå?

»Det nytter ikke noget, at vi serverer suppe, steg og is til 20-årige«

»Det er meget nemmere for mig at træne på universitetet, når jeg alligevel er der«

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/11/20.

Historien består af 2.889 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/11/18 10:30.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Mette Louise From Kappel

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.