Rød, gul eller grøn? Forslag om nyt mærke til fødevarer kan gøre os mere klimavenlige

Det skal være nemt og hurtigt at vælge de mest klimavenlige fødevarer. En ny mærkeordning kan være et skridt i en grønnere retning, mener forsker. Men det skal gøres på den rigtige måde, hvis det skal lykkes, mener videnskabelig rådgiver i Concito.

Af Josefine Maria Østrup Anker
Udgivet 01/11/18 18:20 og senest opdateret 02/11/18 08:58

       

Svanemærket, nøglehulsmærket og økologimærket. Det er nogle af de mange mærker, du støder på, når du handler i supermarkedet. Måske kommer der et nyt medlem til den store mærkefamilie. Mærket viser med farverne rød, gul eller grøn, hvor klimavenligt fødevaren er produceret. En vare med et grønt mærke er det bedste for klimaet, hvorimod en vare med rødt mærke er den mindst klimavenlige.
 
Vil dette få os til at fare mere vild i mærkejunglen, eller er det en hjælp til at købe flere klimavenlige fødevarer? Ja til det sidste, hvis man spørger John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi og forsker i bæredygtig forbrugeradfærd på Aarhus Universitet. Han er manden bag idéen, som kaldes trafiklysmodellen på grund af farveinddelingen.
 
Folk vil gerne træffe grønne valg
John Thøgersen anbefaler trafiklys-modellen på baggrund af en stor undersøgelse, han har lavet. Her kunne forbrugerne vælge mellem et mærke, der viser, hvor meget CO2 den enkelte vare har udledt i absolutte tal, og så trafiklys-mærkningen, som i farver viser, hvor klimabelastende varen er.
 
- Ved at sætte farver på varerne så vi, at det havde en væsentlig større effekt på folks valg. De valgte i langt højere grad farve-mærkningen fremfor mærket, der viser hvor meget CO2, varen har udledt, fortæller John Thøgersen.
 
John Thøgersen mener, at forbrugerne som udgangspunkt gerne vil træffe klimavenlige valg. Men det skal være overskueligt og nemt at handle klimavenligt, for folk har meget lidt viden og tid til at sætte sig ordentligt ind i alle mærkerne. Derfor vil farveordningen have gavnlig effekt på folks forbrugeradfærd, vurderer han.
 
- Et mærke på en hvilken som helst vare er en hjælp til den forbruger, der gerne vil gøre en forskel. En hjælp til, at man i indkøbssituationen nemt og hurtigt kan se, hvilken vare der er god og dårlig for klimaet,” siger John Thøgersen.
 
Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver med fokus på fødevarer og klima i den grønne tænketank Concito, bakker op om trafiklys-modellen. Udover at det er nemt for forbrugeren at vælge grønne varer, så peger han på, at det rent teknisk er nemmere med farvemærkning fremfor at angive det præcise tal for CO2-udledning på varen.


 Obligatorisk mærkeordning?
Lige nu lægger regeringen op til en frivillig mærkning af fødevarer. Ifølge John Thøgersen har regeringen har et ansvar for at gøre mærket obligatorisk, hvis man vælger at gennemføre trafiklys-modellen.
 
- Ideen med mærkningen er kun relevant, hvis mærket bliver obligatorisk og sidder på alle varer - både gode og dårlige. Hvis det er frivilligt, er der ikke nogen, der vil sætte et rødt mærke på sin vare,” siger han.
 
Torben Chrintz mener derimod, at et lovkrav om obligatorisk mærkning er urealistisk og vil sætte det hele i stå.
 
- Hvis man laver en lovgivning, om at alle fødevarer i Danmark skal mærkes obligatorisk, så er det helt sikkert, at det aldrig bliver til noget. Det er en alt for uoverkommelig opgave, og man har ikke nok mennesker med kompetencer til at lave de her regnestykker, siger Torben Chrintz.
 
Han understreger vigtigheden i, at der er nok kompetente folk til at administrere ordningen.
- Der vil være et stort pres fra producenterne, om at de får en speciel farve. Så det kan blive det rene svindel, hvis det ikke styres og kontrolleres ordentligt, siger han.
 
Torben Chrintz og John Thøgersen er enige om, at der skal ske noget. Men ifølge Torben Chrintz skal supermarkederne selv vælge, hvilke vare der mærkes enten grønne, gule eller røde. Og man bør inddele mærkningerne efter varegrupper, mener han.
 
 - Det vil være godt, hvis en supermarkedskæde melder ud, at de vil starte. Så udvælger man nogle varegrupper som kød, grønt og mejeriprodukter. Og så inddeler man varerne i hver gruppe i grøn, gul og rød. Så kommer man forsigtigt i gang og får noget erfaring, siger Torben Chrintz.
 
Et mærke løser ikke det hele
Som endnu en løsning på klimavenlige indkøb foreslår Torben Chrintz afgifter på klimabelastende fødevarer, så røde varer koster mere end grønne.
- Man lægger dermed et pres på producenten udover, at de har en rød plet på deres vare. De kunne sælge billigere, hvis varen i stedet havde en gul eller grøn farve,” fortæller han. Derudover mener han, at man kan udbrede trafiklys-modellen til flere produkter end kun fødevarer.
 
Der er en voksende klimadebat, både blandt politikerne og i befolkningen. Og det er der også behov for, ifølge John Thøgersen. Han ser helst, at man hele vejen rundt i samfundet fokuserer på alle de ting, der gør det lettere at træffe klimavenlige valg.
 
- Det gør man dels med information og ved at gøre det klimavenlige valg billigere. Men det handler også om at reducere madspild, mindre kødforbrug og om bedre procedurer i fødevareproduktionen, vurderer John Thøgersen.
 
- Det er ikke kun på forbrugersiden, der skal ændres. Man skal gøre noget i hele kæden.
 

Kommentar: Kan vi redde klimaet og have bøf i munden?

Vi glemmer klimaet, når vi køber tøj

Fra containerskræl til butik med miljøsucces

5 lande med insekter på menuen

Guide: Sortér dit affald

5 lækre vegetariske opskrifter: Få inspiration til din kødfri dag

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 5.202 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/11/18 08:58.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Josefine Maria Østrup Anker

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.