Tidligere københavnsk borgmester vender tilbage til Odense

Klaus Bondam vender tilbage til teaterscenen. Dette sker når Odense Teater blander kultur og politik i deres kommende forestilling, DØD OVER ELITEN. Forestillingen er en fejring af demokratiet.

Af Nikita Adamiak Gravesen
Udgivet 01/11/18 18:10

       

2019 bliver et år med politik i højsædet. Vi står overfor et valgår med mindst to valg, EU-Parlamentsvalg og Folketingsvalg. Politik er også hvad Odense Teaters nye forestilling DØD OVER ELITEN fokuserer på, denne har premiere i februar 2019.

Ikke nok med, at forestillingens emne er højaktuel, byder forestillingen også på et glædeligt gensyn med en af Odense Teaters sønner, Klaus Bondam.

Bondam blev uddannet fra Odense Teater i 1992 og har siden haft flere roller på tv, men teaterscenen har han ikke rørt i 15 år. De seneste år har Bondam fokuseret på at være borgmester i Københavns Kommune og direktør for Cyklistforbundet, en verden fyldt med politiske beslutninger.

Med opsætningen af DØD OVER ELITEN så Bondam muligheden for at træde lidt væk fra politik og vende tilbage til scenekunsten.

- Efter 15 år med især politik og nu som direktør for Cyklistforbundet troede jeg egentlig min skuespilkarriere var forbi, men så fik jeg det her tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til, fortæller Klaus Bondam

Den politiske vinkel som forestillingen har fokus på, er også hvad der interesserede Bondam da han skulle tage beslutningen om at vende tilbage til scenen.

- Hvis Odense Teater havde spurgt mig, om jeg ville spille med i Showboat, havde jeg sagt nej tak, men den her forestilling rører ved alle de emner, der optager mig som direktør, politiker og menneske, så det kunne jeg ikke sige nej til, forklarer Klaus Bondam

Hvem er eliten og hvem er folket? DØD OVER ELITEN vender op og ned på vores tidligere forestillinger om hvem disse folk er. I forestillingen får populismen en omgang, og alt hvad der hedder politisk korrekthed er blevet ryddet væk.

- Jeg synes det er en meget modig satsning af Odense Teater, og det vil jeg rigtig gerne bakke op om, fortæller Klaus Bondam.

Du kan se Klaus Bondam og de andre medvirkende i DØD OVER ELITEN fra 1. februar til 2. marts 2019 på Store Scene på Odense Teater. Billetter kan købes her

 

Foto: Søren Svendsen

Anmeldelse: Festlig fejring af Odenses forretning- og foreningsliv.

Guide: Kom op af sofaen og ud i kulturen

Voxpop: Sådan er odenseanernes kulturvaner og -anbefalinger

Teater rykker ind i omstridt Kulturhus: Vi ønsker at forbinde Vollsmose med resten af Odense.

Odense-politiker: Vi skal være stolte af byen

En musikalsk hyldest til hele Danmarks Kim Larsen

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 31/10/20.

Historien består af 2.223 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/11/18 18:10.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Nikita Adamiak Gravesen

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.