Guide: Sortér dit affald

Hvilken type affald er det nu lige, mælkekartonen hører til? Har du svært ved at finde ud af, hvilke typer affald der skal i hvilke beholdere? Her er en lille guide

Af Jannick Dall
Udgivet 02/11/18 09:35 og senest opdateret 02/11/18 09:35

       

Det kan være svært at sortere affald. Ikke mindst, fordi reglerne ikke er så indlysende altid. Din mælkekarton skal ikke ned med pap, men i restaffald, fordi den indeholder et tyndt lag plast indvendigt. Den er altså sammensat af forskellige materialer. Pizzabakken skal også i restaffald, ikke fordi den indeholder plast, men fordi den har været i kontakt med madvarer.
Det er yderligere besværliggjort af, at forskellige kommuner har forskellige sorteringsmuligheder. Miljø- og fødevareministeriet har dog nogle grundlæggende råd til affaldssortering.
 
Pap og papir
Det gælder for nogle produkter, at de skal være tørre og rene, før du kan genanvende dem. Dette er tilfældet med pap og papir. Pizzabakken skal derfor ikke ned med pappet. Din papirspose med mel kan heller ikke komme ned med papir, da den indeholder rester af mel. Har din avis ligget ude i regnen, så skal den heller ikke ned med papiret.
Er dit pap og papir derimod rent og tørt, så kan det sagtens genanvendes. Er du i tvivl, så er det bedst at smide dit affald i restaffaldet.
 
Plast og metal
Plast og metal skal være tømt for indhold. Hæld derfor sjatter fra plastflasken og sodavandsdåsen.
 
Glas
Glas behøver ikke være rent, man skal blot tømme indholdet ud af glasset. Mange glasemballager vil have et låg af plast eller metal, disse skal selvfølgelig i beholderne med plast og metal. Undgå at putte keramik, porcelæn og ildfaste fade (også, selvom de er af glas) ned med glasset. Spejle hører heller ikke under denne kategori.
 
Sammensatte produkter
Er emballagen sammensat af flere produkter, og kan disse ikke skilles ad, så skal emballagen i restaffald. Dette gør sig fx gældende for mælkekartonen. Er du i tvivl, om emballagen er sammensat af flere produkter, er du på den sikre side ved at putte det i restaffaldet.
 
Kan forskellige produkttyper skilles fra hinanden, skal man gøre det. Du skal derfor adskille plastikken fra pappen på sodavandsemballagen.
 
Husk derudover, at emballagen skal ligge løst. Man skal derfor ikke smide en pose med glas ud, men derimod tømme posens indhold på genbrugsstationen. Har din kommune særskilte beholdere til glas hos hustanden, så gælder også, at glasset skal ligge løst. Og det samme gør sig gældende for metal og plast.
 
Bioaffald
Ønsker du at sortere bioaffald, kan du sagtens gøre dette. Her skal du dog være opmærksom på, at bioaffald og haveaffald ikke er det samme. Bioaffaldet er madrester, der er fri for andre produkter, det skal derfor ud af emballagen. Heri kan du også efterlade dit kaffegrums. Haveaffaldet skal derimod ikke med i bioaffaldet.
 
Er du i tvivl, så er det restaffald
Sker det, at du er i tvivl om et produkt er sammensat, eller om det hører til det ene eller det andet sted, så smid det ned med restaffaldet. Vær dog opmærksom på, at nogle produkter kategoriseres som farligt affald. Dette gælder fx om batterier. Farligt affald skal ikke i restaffald.

Er du stadig i tvivl, så gå til Miljøstyrelsens hjemmeside for at få svar HER. 

Kommentar: Kan vi redde klimaet og have bøf i munden?

Vi glemmer klimaet, når vi køber tøj

Fra containerskræl til butik med miljøsucces

5 lande med insekter på menuen

Rød, gul eller grøn? Forslag om nyt mærke til fødevarer kan gøre os mere klimavenlige

5 lækre vegetariske opskrifter: Få inspiration til din kødfri dag

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/11/20.

Historien består af 3.177 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/11/18 09:35.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Jannick Dall

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.