Ny rapport: Danske virksomheder er mestre i at bruge kunstig intelligens

Danske virksomheder er europæiske kæledægger i at benytte kunstig intelligens. Det viser en ny rapport, som Ernst & Young har lavet for Microsoft, hvor 25 store danske virksomheder har deltaget. Men der er stadig plads til forbedring, vurderer pressechefen i Microsoft Danmark

Af Jesper Ravnborg
Udgivet 02/11/18 08:45

       

Danske virksomheder er europæiske rollemodeller i at bruge kunstig intelligens (AI, artificial intelligence, red.) i produktionen. Det viser rapporten ’Artificial Intelligence in Europe’, som revisionsfirmaet Ernst & Young har lavet for Microsoft. Forfatterne har gennemgået 277 europæiske virksomheders brug af kunstig intelligens, hvoraf de 25 har været danske.

Det fremgår af rapporten, at 96 % af danske virksomheder i et eller andet omfang benytter sig af kunstig intelligens. Det tilsvarende tal er gennemsnitligt på 71 % for de europæiske konkurrenter.

Og det er positive nyheder for dansk erhvervsliv, der hungrer efter et konkurrencedygtigt dansk arbejdsmarked, vurderer pressechef i Microsoft Danmark, Oliver William Gunner:

- Det er en stor mulighed for Danmark, at danske virksomheder er så hurtige til at komme i gang med kunstig intelligens og blive førende i den udvikling.

Danmark er førende

Oliver Gunner forklarer, at Danmark i lang tid har været førende i at integrere simple digitale løsninger i produktionen. Rapporten indikerer, at denne udvikling nu er smittet af på brugen af mere avanceret teknologi, såsom kunstig intelligens.

Danmark er desuden særligt gode til at benytte kunstig intelligens som en del af forretningen, og dette afspejles blandt andet i, at det bliver prioriteret højt på strategisk og ledelsesmæssigt niveau. Det betyder, at de nye kunstige intelligens-løsninger ikke bare parkeres i IT-afdelingen, men at de faktisk er en den af forretningen, fortæller Oliver Gunner.

Nye udfordringer

De danske virksomheders mod på at bruge kunstig intelligens i produktionen er altafgørende for det danske samfund, der i høj grad er afhængig af dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

- Som et videnssamfund skal vi leve af kompetencer, som er med til at udvikle og integrere ny teknologi, siger Oliver Gunner.

Men integrationen af de nye teknologiske løsninger volder stadig mange virksomheder problemer, og rapporten viser, at hele 52 % af de igangsatte projekter stadig sidder fast i pilotfasen.

Oliver Gunner vurderer derfor, at der er et stort, uforløst potentiale i teknologien kunstig intelligens, men at danske virksomheder stadig mangler teknisk knowhow og viden til at benytte de nye løsninger og få flere pilotprojekter til at blive til konkrete produkter.

Oliver Gunner ser lyst på fremtiden på de danske virksomheders vegne, men påpeger, at vi slet ikke er i mål endnu, hvis den førende danske position skal bevares:

- Kunstig intelligens er en kæmpe mulighed, og det er godt, at danske virksomheder bruger det, men det ville være blåøjet at tro, at vi allerede er i mål. Det kræver virkelig et stort fokus på strategi, lovgivning og kompetencer, hvis virksomhederne skal integrere endnu flere AI-projekter i fremtiden.

11 spørgsmål til professoren – Peter Lauritsen, overvågning

NYHEDSBREV: Kære Tech-fans

PODCAST: Bag facaden med Futura - Deep Learning

Kan du klare dig i fremtidens arbejdsmarked?

Futura undersøger: Deep Learning

PODCAST: Bag facaden med Futura - Skal vi skide på klimaet?

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/11/20.

Historien består af 3.121 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/11/18 08:45.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Jesper Ravnborg

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.