»Det nytter ikke noget, at vi serverer suppe, steg og is til 20-årige«

Sådan lyder det fra Kantine 4 på Syddansk Universitet i Odense. Her tilbyder kantinen de studerende mættende sandwiches og sund farverig salatbar. Souschefen Allan Stoklund Tofte går særligt op i, at maden passer til de studerende.

Af Mette Louise From Kappel
Udgivet 02/11/18 08:30

       

Her er syngende kasseapparater, og spækbrætter der bugner med skiveskåret pålæg. Her er poser, der ligger klar til at blive fyldt med sandwiches. Klokken er 11.04, og kantinen er klar til at tage imod Syddansk Universitets hungrende studerende. Mennesker møver sig rundt, og akustikken i kantinen kommer på prøve. - Når man er her, bliver man jo nødt til at købe noget, fniser en studerende og tager en tallerken.

Allan Stoklund Tofte bemærker, at de unge i dag er meget bevidste om, hvad de putter i munden. Nogle er kræsne, mens andre efterspørger alternativer som vegetar -og veganerretter. Han gør sig derfor tanker om, hvem deres målgruppe er. - Det nytter ikke noget, at vi serverer suppe, steg og is til 20-årige, siger Allan og tilføjer, at han gerne lytter til, hvad de unge efterspørger. De prøver at følge med tiden, så oplevelsen af kantinen bliver moderne. Kantinen har eksempelvis for tiden en juicestand ved navn ”Det sunde hjørne,” hvor de studerende kan presse deres egen juice. ”Det er lidt trendy,” klukker Allan.  

Flere og flere studerende træder ind til duften af dagens ret. De bruger tid på at undersøge kantinens madpalet. To fyre står og kigger. Den ene klør sig i nakken, mens den anden aer sin hage. Beslutningen er svær.

6000 gennem kasseapparatet om dagen
Sund, indbydende og enkel, sådan lyder ordene, når Allan beskriver kantinens mad. - Vi har cirka 6000 om dagen gennem kasseapparatet og forventer at sælge 799 kg mad i dag, fastslår Allan og fremhæver, at de studerende er vilde med helstegt svinekød med sprøde svær og høns i asparges. Der går endda rygter om, at der er en særlig tartelet-telefonliste, hvor der bliver skrevet rundt, hvis dagens ret er de lækre hapsere i butterdej. Ellers er det sandwich-, wrap- og vegetar- og veganerbuffeten, der får de studerende til at finde dankortet frem.   

Studiemiljøundersøgelsen fra 2017 viser, at 75% af de studerende giver positive tilkendegivelser angående kantinen. Allan mener, at tilfredsheden blandt de studerende skyldes dem bag kassen, fordi de er et godt personale. - Og så siger vi aldrig nej, fortæller han, mens hans tommelfinger strækker sig.

En af de studerende, der bruger kantinen, er Solveig Vedby, der er historiestuderende på bacheloren. Hun vælger kantinen grundet den gode mad, variationen og det gode udvalg. Og nævner særligt at det er rart med mange typer af salater.

Klokken er nu 11.41. Kantinen summer stadig af studerende med Fjällräven-tasker på ryggen og en plastiktallerken i hånden. Køkkenet har travlt med at give servicen et brusebad. - Food is life, udbryder en studerende.  

 

                                                                                                                                Foto: Mette Louise From Kappel

Lasses år med stress

Kage eller salat: Hvad køber de studerende i kantinen?

Hver fjerde studerende på videregående uddannelser falder fra: SDU mener, de kan løse problemet

Video: Hvor langt skal en universitetsstuderende gå?

»Det er meget nemmere for mig at træne på universitetet, når jeg alligevel er der«

Seks råd til, hvordan du kommer stressen i forkøbet

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/11/20.

Historien består af 3.067 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/11/18 08:30.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Mette Louise From Kappel

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.