Syddansk Universitet nytænker idrætsforening: De studerende træner de studerende

På Syddansk Universitet har man skabt en alternativ idrætsforening. Her er det de studerende, der selv bestemmer, sidder i bestyrelsen og træner de forskellige hold. Og der er flere grunde til, at netop denne forening er noget helt særligt.

Af Rikke Hansen
Udgivet 02/11/18 10:10 og senest opdateret 02/11/18 10:11

       

Når man er ung og frivillig i en idrætsforening, kan det ofte være svært at få organisatorisk ansvar. Det er som regel de mere voksne og erfarne kræfter, der tager de store beslutninger. Som ung i en forening er det ikke altid let at få sine egne ideer igennem på det øverste niveau grundet ens alder, men alderen behøver ikke være et problem. Hos SDU Sport i Odense er virkeligheden en helt anden.

 

Ansvaret er hos de studerende

I 2013 oprettede Syddansk Universitet i samarbejde med de studerende en ny idrætsforening – SDU Idræt. Senere har navnet ændret sig til SDU Sport, men konceptet er det samme. Det er de studerende, der frivilligt driver hele foreningen, og målgruppen er andre studerende og unge i Odense. Det er en foreningsmodel, der giver alt ansvaret til de studerende selv.

Det er de studerende, der helt selv sidder i bestyrelsen, træner holdene og bestemmer hvilke sportsgrene der udbydes. Hvilke hold der udbydes afhænger af hvilke frivillige trænere, der er villige til at starte et hold op selv. Har man fx en passion og kompetencer inden for taekwondo, så kan man starte et hold op. Netop nu er der otte forskellige sportsforeninger under SDU Sport, der hver har sin egen bestyrelse.

 

Ansvaret giver hår på brystet

Det er de studerende, der ene og alene bestemmer og styrer driften af foreningen, mens SDU støtter og hjælper med indkøb af nye redskaber. Og det er netop dét, at det er de studerende, der står med ansvaret, der gør foreningen til noget helt specielt, hvis man spørger de studerende selv.

26-årige Rikke Taudal Thorsen er formand for SDU Gymnastik. Hun sidder ligeledes i hovedbestyrelsen for SDU Sport, og hun er instruktør på rytmeholdene, og hun er ikke i tvivl om, hvad SDU Sport giver de studerende.

- Jeg synes, det er sindssygt fedt. Nu har jeg siddet med i flere bestyrelser - også gymnastikbestyrelser - hvor det har været med mere voksne mennesker. Der er en fed fleksibilitet i at få lov til at styre det hele selv.

Med det store ansvar følger naturligvis også store opgaver. De studerende skal selv stå for leje af lokaler, indkrævning af kontingent og for slet ikke at nævne, at de skal sætte sig ind i den nye persondatalov. Det er opgaver, der til tider kan være udfordrende, men det er de svære opgaver, der virkelig giver de studerende et udbytte.

- Jeg synes, det er en vildt fed erfaring, og det giver noget hår på brystet, samtidig med det er super sjovt. Det giver en helt anden dynamik, at det kun er unge mennesker, der sidder i en bestyrelse sammen og styrer det, fortæller Rikke Taudal Thorsen.

 

Det sociale er i fokus

SDU Sports vision er overordnet set at skabe et sundt studiemiljø. Det forsøger foreningen at skabe ved at have et stort fokus på, at de studerende igennem foreningen får et stærkt socialt sammenhold med andre studerende. Ifølge Rikke Toudal Thorsen, er det netop også det sociale, der er med til at gøre SDU Sport til en helt særlig sportsforening.

- Netop fordi vi er samme aldersgruppe, gør vi meget ud af det sociale for at skabe et fællesskab. Både internt på de enkelte hold, men også på tværs af holdene og i den samlede gymnastikforening. Det er ret karakteristisk.

Det sociale sammenhold opnås bl.a. gennem fester for alle holdene i foreningen og fælles træning ved juleafslutningen. Flere af gymnasterne på Rikkes rytmiske gymnastikhold er da heller ikke i tvivl om, hvad der gør denne forening til noget specielt.

- Jeg går her meget på grund af foreningen. Det er fedt, at man går sammen med nogen, der lidt er samme sted i livet som en selv, altså studerende, fortæller idrætsstuderende Benedikte Stigkær.

 

Med det sociale i klart fokus og stigende medlemstal lader det til, at SDU Sport er en forening i fremgang. Hvem ved – måske en dag den er at finde i hele landet.

 

Foto: Daniel Villadsen Photography

Egen fysioterapeut i en lille klub? Det har man i Ansager IF

Fynsk serieklubs’ succes er et resultat af en overvældende frivillighed

Danmarks bedste vandskiløber er frivillig: “Når man hjælper andre, bliver man selv glad”

5 gode grunde til, at du skal være frivillig

Frivillighed kan bane vejen for drømmejobbet

- Jeg mistede lysten til at dømme kampe

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/11/20.

Historien består af 4.146 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/11/18 10:11.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Rikke Hansen

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.