Danmarks bedste vandskiløber er frivillig: “Når man hjælper andre, bliver man selv glad”

Hør historien om, hvordan Danmarks bedste vandskiløber vælger at bruge sin tid på at træne unge mennesker i Vallensbæk Vandskiklub.

Af Christopher Strandberg
Udgivet 02/11/18 10:37 og senest opdateret 07/11/18 11:33

       

Midt på Holbækmotorvejen ved afkørslen til Vallensbæk ligger Store Vejleå. Det er her både nybegyndere og landets bedste vandskiløbere står deres træningsture.
 
Victor Schultz Sørensen startede med at stå på vandski som 5-årig i Vallensbæk Vandskiklub. I dag er han Danmarks bedste til slalomski. Victor bruger tid som træner for unge, håbefulde vandskiløbere og er en vigtig skikkelse i det danske vandskimiljø.
 
Efter mange år i klubben føles det naturligt for Victor at tilbringe ekstra tid i båden, når han er færdig med sin egen træning.
 
“Det er ligeså meget for min egen skyld, at jeg hjælper til. Når man hjælper andre, bliver man selv glad. Du kan kalde det mutual benefit - alle bliver glade”, fortæller Victor.
 
Hjælp hvor du kan
 
Det er af ren og skær lyst, at Victor hjælper til. I en tætpakket hverdag, hvor både studie og arbejde hurtigt fylder det meste, fremstår timerne i vandskiklubben endnu mere meningsfule for Victor. Han føler sig hverken tvunget eller påvirket af nogen ansvarsfølelse.
 
“Jeg føler ikke et stort ansvar, nej. Det er fordi jeg har lyst, at jeg fungerer som en slags frivillig træner og mentor i klubben. Det ville være egoistisk af mig ikke at bidrage der, hvor jeg kan.”
 

En nichesport med brug for helte
 
Victor peger på, at den helt store udfordring for vandski er at få folk lokket til - både medlemmer, men også interesse for sporten i det hele taget.
 
”Det er dyrt at starte til vandski. Jeg har en far som også har stået meget på vandski som ung, så det løber lidt i blodet. Jeg kan godt forstå at det virker uoverskueligt – så er det trods alt lettere at starte til fodbold.”
 
Victor har det svært med ordet rollemodel. Han er en helt normal studerende på 24 år – og så elsker han at stå på vandski.
 
”Jeg ser ikke mig selv som en rollemodel. Jeg ved derimod hvor vigtigt det er, at de unge vandskiløbere har nogen at spejle sig i. Derfor står jeg altid klar med hjælp til dem, der har brug for det”, siger Victor og tager en tår af sin vandflaske.
 
DM i vandski
 
Vallensbæk Vandskiklub har det største, bedste og mest moderne vandskianlæg i Danmark. Victor var både deltager og kommentator til Danmarksmesterskaberne, som blev afholdt i Vallensbæk.
 
”Det er altid sjovt med konkurrencer, især Danmarksmesterskaberne. Jeg har vundet DM syv gange, så det er ved at blive en tradition,” siger Victor smilende og stråler af stolthed da han fortæller det.
 
Og i år blev arrangementet en større succes end normalt. Ikke nok med at Victor vandt DM i kategorien Open Herre – Slalom,blev der tilføjet et nyt arrangement til den danske vandskiscene. Med Victor og en kammerat som arrangører. En ‘head-to-head’-konkurrence for otte af de bedste vandskiløbere i landet.
 
”Vi følte, der skulle ske noget nyt i år til DM. Det er blevet meget det samme. Jeg har svært ved at adskille de sidste fem år, udover at der er kommet færre og færre med til arrangementet.”
 
Det fik Victor lavet om på. I ugerne op til Danmarksmesterskaberne planlagde han arrangementet og sørgede for dommer, præmier og publikum. Alt sammen fuldstændig frivilligt.
 
”Der var større opbakning til arrangementet end vi havde turde drømme om. Efterfølgende har jeg modtaget mange henvendelser om, hvor godt et initiativ det var. Folk var nærmest taknemmelige for det, vi havde gjort.”  
 
Det er der, hvor Victor føler at det hele giver mening. Hvor de ekstra timer i klubben viser sig. Victor planlægger allerede nu at gentage successen til næste år. Bare med flere deltagere og bedre præmier.
 
”Man får lyst til at gøre det hele igen. Og det kommer vi også til. Heldigvis.”

Foto: Victor Schultz Sørensen

Egen fysioterapeut i en lille klub? Det har man i Ansager IF

Fynsk serieklubs’ succes er et resultat af en overvældende frivillighed

Syddansk Universitet nytænker idrætsforening: De studerende træner de studerende

5 gode grunde til, at du skal være frivillig

Frivillighed kan bane vejen for drømmejobbet

- Jeg mistede lysten til at dømme kampe

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/11/20.

Historien består af 3.850 tegn. Historien blev sidst gemt den 07/11/18 11:33.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Christopher Strandberg

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.