Lasses år med stress

I november 2017 fik Lasse stress. Siden da, har det været en lang og hård kamp, for at få det bedre. Der har været masser af fremskridt, men der har også været tider, hvor det hele så sort ud. Om Lasse nogensinde slipper af med stressen? Det ved han ikke. I stedet forsøger han ikke at frygte den.

Af Emil Riscaldini
Udgivet 02/11/18 13:00

       

Lasse er ikke i tvivl om, at noget er galt den første gang, det sker.

Det er en helt triviel hverdag i efteråret 2017, som byder på en af de mange trivielle forelæsninger på den kandidatuddannelse, som Lasse er i gang med. Han sidder og keder sig, så i stedet for bare at stirre ud i den blå luft vælger han at få svaret på nogle arbejdsmails. Der er tryk på for tiden, og han ved, at store dele af den kommende efterårsferie ville gå med timer foran computerskærmen.

Pludselig oplever han en følelse, som han ikke har prøvet før. Det begynder at flakke for hans øjne, og Lasse skynder sig ud på toilettet, hvor han plasker koldt vand i hovedet. Han kigger sig i spejlet og siger til sig selv, at der er noget galt. Det er første gang, Lasse oplever et angstanfald. En oplevelse, som han aldrig vil komme til at glemme.

- Det føltes, som hvis man forestiller sig, at man skal presse hele sin krop gennem verdens mindste hul. Og at man først får det bedre, når det lykkes at presse kroppen gennem det hul. Alt inden i een spænder op, og man kæmper for at komme igennem det hul, men man kan ikke.

Lasse vender tilbage til forelæsningen uden at vide, hvad han netop har oplevet. Der sidder han den næste time og stirrer ud i luften uden at vide, hvad der er op og ned. Kroppen føles underlig, og tankerne farer gennem hans hoved samtidig med, at det føles helt tomt.

Lasse tager hjem og taler med sin chef på sit studiejob. Chefen fortæller ham, at han skal sende sit arbejde til hende, lukke computeren, tage hjem og ikke komme igen, før han har det bedre. Uanset hvor længe det så tager.

 

Konstateret stress

Efter en uge er Lasse tilbage på arbejdet. Der går dog ikke mere end syv dage, før han endnu engang får et angstanfald. Kort tid efter beslutter han sig for at tage til psykolog. Det er første gang i hans liv, at han prøver det. Hvordan mon man gør? Skal man have forberedt sig? Hvad er det for et menneske, der vil tage imod ham?

Psykologen er heldigvis rigtig sød, og efter en snak fortæller hun, at hun ikke er i tvivl om, at Lasse har fået en ordentlig omgang stress. Og hun har fuldstændigt ret. For i den uge der går mellem første og andet besøg hos psykologen, får Lasse det kun værre. Natten inden han skal besøge psykologen igen, når Lasse helt derud, hvor han for alvor er bange.

- Jeg tror ikke, at jeg nogensinde i mit liv har følt så meget angst, som jeg følte den nat. Jeg var hunderæd. Jeg var bange for at dø, simpelthen. Jeg kunne ikke være i min krop, jeg kunne ikke spise, jeg kunne ikke være sammen med mennesker, jeg kunne ikke være alene, jeg kunne ikke noget.

Selvom dette andet møde har en uheldig start, bliver det skelsættende for den proces, som Lasse skal gennemgå de efterfølgende måneder. En periode med psykolog, psykomotorisk terapi og masser af samtaler med familie og venner.

 

Den åbne samtale

For Lasse er ikke bange for at tale om sine oplevelser med stress og angst. Faktisk mener han, at nogen ligefrem vil sige, at han taler for meget om det, som han siger med et smil.

Selvfølgelig har han talt en masse med sin psykolog. Blandt andet om ’bjørnen’ – de mange hektiske tanker, som tilsammen vokser sig store som det kompakte pattedyr, der lægger navn til metaforen, og som man må identificere og slå ihjel for at få ro.

Men i ligeså høj grad har han talt med sit netværk. Sin familie og sine venner. For det er en måde for ham at ’cope’ med det på, som han siger.

- I stedet for at gå med det selv, så er det meget bedre for mig at få det ud og få sat ord på mine følelser, og på, hvad det er for nogle tanker, jeg går med. Hjælp er altafgørende.

Men det har ikke altid været lige nemt, for ikke alle ord er behjælpelige. Ofte er Lasse blevet mødt med medlidenhed og udtømte floskler som “at man skal huske at passe på sig selv”. Og det har ikke været det, han har haft brug for. Han har haft brug for støtte.

- Jeg har nogle gange følt, at folk gjorde mig syg. Jeg ved godt, hvad der er galt med mig. Det har jeg jo fået at vide. Jeg har mere haft brug for noget støtte til at komme ud af det. At nogen fortalte mig, at det nok skulle gå, og at jeg kunne klare det.

Heldigvis har Lasse en god familie og masser af venner, som forstår at støtte ham, når det hele ramler sammen. Især har familien været et anker i en til tider overvældende hverdag.

- Jeg er begyndt at snakke meget mere i telefon med mine forældre. Det betyder meget for mig. Nogen gange når man bliver rigtig bange, så er det jo også hos familien, at man føler sig allermest tryg. Det er bare rigtig rart at være en del af mine forældres liv og også tage hjem og besøge dem lidt oftere

 

Den blundende bjørn

I efteråret gik Lasse i gang med specialet, og når året går på hæld, vinker han farvel til sin tid som studerende og byder arbejdslivet velkommen.

Lige for nu blunder bjørnen, selvom specialet til tider prikker til den sovende kæmpe. Men så ved Lasse, hvordan han kan forsøge at komme den til livs. Enten ringer han til de gamle, eller også hopper han i skoene og søger ly i den friske luft.

- Jeg går rigtig mange ture og lytter til musik og podcasts. Bare det at komme ud og få brugt kroppen lidt, uden at hovedet nødvendigvis kører. Simpelthen bare komme ud og “ånde mentalt”.

Men om Lasse nogensinde bliver helt fri for bjørnen? Det ved han ikke. I stedet fokuserer han på at forsøge ikke at være bange for den.

- Jeg tror, at alle mennesker mærker stress og pres. Måske også angst. Især, når de skriver speciale. Men for sådan en som mig, som lige er kommet ud af stressen, eller er kommet oven vande, så er det klart, at det rammer lidt hårdere. Noget, jeg går og dealer lidt med, er tanken om, at stressen måske aldrig stopper. I den forstand, at vi jo alle går og er lidt stressede. I stedet prøver jeg ligesom at lægge frygten for stressen fra mig.

Tre råd fra Lasse

- Søg hjælp!
- Tal åbent om det.
- Find de strategier, som passer til dig. Nogle af mine strategier har været at tale med mine forældre, at gå lange ture, at lave afspændingsøvelser eller at gå i sauna.

Af hensyn til det stigma, som til stadighed relaterer sig til begrebet stress, har Lasse ikke ønsket at stå frem med sit fulde navn i dette portræt.

Kage eller salat: Hvad køber de studerende i kantinen?

Hver fjerde studerende på videregående uddannelser falder fra: SDU mener, de kan løse problemet

Video: Hvor langt skal en universitetsstuderende gå?

»Det nytter ikke noget, at vi serverer suppe, steg og is til 20-årige«

»Det er meget nemmere for mig at træne på universitetet, når jeg alligevel er der«

Seks råd til, hvordan du kommer stressen i forkøbet

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 01/11/20.

Historien består af 6.498 tegn. Historien blev sidst gemt den 02/11/18 13:00.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Emil Riscaldini

BLADBEDEN   //  Bladet   //  DØGNDRIFT   //  FUTURA   //  GESUNDHEIT   //  KulturO   //  Overblikket   //  Sportens Frivillige   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.