Større uddannelsesinstitutioner i hele landet, har over de seneste år kæmpet for en røgfri fremtid for deres elever. Denne kamp optrappes stødt, og på flere gymnasier er der allerede totalt rygeforbud i skoletiden.
Forbud om rygning på ungdomsuddannelser, mødes konsekvent med skepsis fra elever, der ikke er indstillet på at kvitte smøgerne. Spørgsmålet er derfor om forbuddene overhovedet virker, og om et totalt rygeforbud er vejen frem?
Ifølge tal fra Odense Kommune, ryger 17% af byens unge indbyggere. Et tal der er foruroligende og som politikere såvel som uddannelsesinstitutioner er enige om at der skal gøres noget ved. Odense kommunes egne erfaringer er, at rygestopkurser er det mest effektive middel imod rygning. Det til trods, overvejer kommunen at indføre totalt rygeforbud på flere offentlige arealer.
Alle aktører er enige om at det er de unge, der skal opdrages til at kvitte smøgerne, men bliver opgaven grebet rigtigt an? Og er det overhovedet skolernes opgave at styre elevers nikotinforbrug? Det undersøger Bjour i dag, ved at besøge Nyborg Gymnasium, der siden august har haft røgfri skoletid. Samtidig vil vi snakke med Tietgen skolerne, der planlægger at følge i Nyborg Gymnasiums fodspor til sommer.