Lærerstuderende: Skolepolitikken skal ud af Finansministeriet

Et stigende antal læreruddannede forlader den danske folkeskole. En del af løsningen på problemet kan findes allerede under uddannelsen, mener forpersonen for Lærerstuderendes Landskreds, Rasmus Holme.

Af Mathilde Hougaard Boesen
Udgivet 30/04/19 17:08 og senest opdateret 30/04/19 18:04

       

Mere praktik og færre ministerielle krav. Sådan lyder et forsigtigt bud på en del af løsningen af problemet med lærerflugten fra folkeskolerne. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Lærerforening, som Politiken omtaler i dagens avis, viser, at andelen af uddannede folkeskolelærerer, der arbejder uden for folkeskolen, er steget til 37 procent. 

I aftenens TV-udgave af APROPOS, fortæller lærerstuderende ved University College Lillebælt, Amalie Sørup Sørensen, at hun allerede undervejs på sin uddannelse har besluttet sig for ikke at søge ind i folkeskolen: 
- Efter jeg har været i praktik i både folkeskolen og en alternativ skole, blev jeg sikker på, at folkeskolen ikke var det, jeg ville. Det var meget stressende. 

Rasmus Holme er forperson for Lærerstuderendes Landskreds, der repræsenterer cirka 5000 lærerstuderende i Danmark. Ifølge ham kan initiativer på læreruddannelsen være en del af løsningen, men kan ikke stå alene. Ifølge ham er det især inden for de første to år som ny lærer, at mange mister modet. Både han og Amalie Sørup Sørensen peger på mange ministerielle krav "oppe fra" som en del af problemet.  Dog mener Rasmus Holme også, at en længere praktik kunne være en løsning.

Manglende fagrelevant praktik 

I dag skal de lærerstuderende igennem tre gange seks ugers praktik. De lærerstuderende oplever dog, at det ikke i lige så høj grad som tidligere er muligt at komme i individuel praktik. I stedet kommer de studerende ud i små grupper, hvilket blandt andet presser dem, der specialiserer sig inden for små fag: 

- Hvis man for eksempel er alene på sit hold om at undervise i keramik eller design, kan man risikere, at man ikke når i praktik i dét fag. Så første gang man underviser alene i faget, er når man er færdiguddannet, siger Rasmus Holme. 

Han så gerne, at praktikken blev forlænget til seks måneder, som det for eksempel er på pædagoguddannelsen. Dette skal sikre, at den lærerstuderende også i højere grad får indblik i klassen og i de mere pædagogiske aspekter af lærerfaget som for eksempel trivsel. 

Risikerer at løntrykke 

Tidligere undersøgelser har vist, at folkeskolen i højere grad end tidligere anvender vikar og andet ikke-uddannet personale som erstatning for de folkeskolelærere, der forlader folkeskolen. Når man som lærerstuderende er i praktik, foregår det med den pågældende klasses daglige lærer på bagerste række. For Rasmus Holme er det dog ikke en løsning at lade den lærerstuderende overtage en del af undervisningen: 

- Vi får kun SU under praktikken. Derfor er vi jo også bange for at komme til at løntrykke vores kollegaer, hvis vi overtager klasseværelset og der ikke sidder en lærer på bagerste række. 

Han tilføjer også, at feedbacken fra læreren er vigtigt for de lærerstuderende. Generelt, understreger han, er det en kærlighed til undervisning og læring, der gør, at mange lærerstuderende vælger at blive lærere. Det handler ikke om at tjene penge: 

- De lærere, der skifter til friskolerne, tjener jo typisk mindre. 

Finansministeriets magt

Den største mulighed for at løse problemet ligger i Finansministeriet, mener Rasmus Holme. De mange målkrav og "en opgørelse af alting i kroner og ører" skal ud af folkeskolen, for det er slet ikke muligt at opgøre læring på den måde: 

- Læring kan ikke sættes på formel. Det er individuelt, hvordan man lærer, og det skal der være frihed til. 

Amalie Sørup Sørensen er enig: 

- Jeg synes, at eleverne bliver tabt i systemet, fordi man kigger på dem mere som et tal og ikke et individ, der skal udvikles til at blive noget større.  

Adspurgt, om lærerflugten ikke risikerer at skabe en folkeskole, hvor især ressourcesvage elever lades i stikken, svarer Rasmus Holme:  

- Jo, men det skaber ikke god læring, hvis lærerne ikke trives. Problemer i folkeskolen kan ikke løses af den enkelte - de skal løses i Finansministeriet. 

Mød Amalie Sørup Sørensen i aftenens TV-udgave af APROPOS. 

 

VOXPOP: Tinder får konkurrence fra Facebook

Flere vogter over havmiljøet i Danmark

Kvinde fundet død i Fredericia

Få unge til kampdag i Kongens Have

Ny Fynsk app skal redde din lever

OB refunderer billetter til kamp mod Brøndby

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 29/04/21.

Historien består af 4.198 tegn. Historien blev sidst gemt den 30/04/19 18:04.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Mathilde Hougaard Boesen

APROPOS   //  Bjour   //  Bladet   //  C Fyn   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.