Mere praktik og færre ministerielle krav. Sådan lyder et forsigtigt bud på en del af løsningen af problemet med lærerflugten fra folkeskolerne. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Lærerforening, som Politiken omtaler i dagens avis, viser, at andelen af uddannede folkeskolelærerer, der arbejder uden for folkeskolen, er steget til 37 procent. 

I aftenens TV-udgave af APROPOS, fortæller lærerstuderende ved University College Lillebælt, Amalie Sørup Sørensen, at hun allerede undervejs på sin uddannelse har besluttet sig for ikke at søge ind i folkeskolen: 
- Efter jeg har været i praktik i både folkeskolen og en alternativ skole, blev jeg sikker på, at folkeskolen ikke var det, jeg ville. Det var meget stressende. 

Rasmus Holme er forperson for Lærerstuderendes Landskreds, der repræsenterer cirka 5000 lærerstuderende i Danmark. Ifølge ham kan initiativer på læreruddannelsen være en del af løsningen, men kan ikke stå alene. Ifølge ham er det især inden for de første to år som ny lærer, at mange mister modet. Både han og Amalie Sørup Sørensen peger på mange ministerielle krav "oppe fra" som en del af problemet.  Dog mener Rasmus Holme også, at en længere praktik kunne være en løsning.

Manglende fagrelevant praktik 

I dag skal de lærerstuderende igennem tre gange seks ugers praktik. De lærerstuderende oplever dog, at det ikke i lige så høj grad som tidligere er muligt at komme i individuel praktik. I stedet kommer de studerende ud i små grupper, hvilket blandt andet presser dem, der specialiserer sig inden for små fag: 

- Hvis man for eksempel er alene på sit hold om at undervise i keramik eller design, kan man risikere, at man ikke når i praktik i dét fag. Så første gang man underviser alene i faget, er når man er færdiguddannet, siger Rasmus Holme. 

Han så gerne, at praktikken blev forlænget til seks måneder, som det for eksempel er på pædagoguddannelsen. Dette skal sikre, at den lærerstuderende også i højere grad får indblik i klassen og i de mere pædagogiske aspekter af lærerfaget som for eksempel trivsel. 

Risikerer at løntrykke 

Tidligere undersøgelser har vist, at folkeskolen i højere grad end tidligere anvender vikar og andet ikke-uddannet personale som erstatning for de folkeskolelærere, der forlader folkeskolen. Når man som lærerstuderende er i praktik, foregår det med den pågældende klasses daglige lærer på bagerste række. For Rasmus Holme er det dog ikke en løsning at lade den lærerstuderende overtage en del af undervisningen: 

- Vi får kun SU under praktikken. Derfor er vi jo også bange for at komme til at løntrykke vores kollegaer, hvis vi overtager klasseværelset og der ikke sidder en lærer på bagerste række. 

Han tilføjer også, at feedbacken fra læreren er vigtigt for de lærerstuderende. Generelt, understreger han, er det en kærlighed til undervisning og læring, der gør, at mange lærerstuderende vælger at blive lærere. Det handler ikke om at tjene penge: 

- De lærere, der skifter til friskolerne, tjener jo typisk mindre. 

Finansministeriets magt

Den største mulighed for at løse problemet ligger i Finansministeriet, mener Rasmus Holme. De mange målkrav og "en opgørelse af alting i kroner og ører" skal ud af folkeskolen, for det er slet ikke muligt at opgøre læring på den måde: 

- Læring kan ikke sættes på formel. Det er individuelt, hvordan man lærer, og det skal der være frihed til. 

Amalie Sørup Sørensen er enig: 

- Jeg synes, at eleverne bliver tabt i systemet, fordi man kigger på dem mere som et tal og ikke et individ, der skal udvikles til at blive noget større.  

Adspurgt, om lærerflugten ikke risikerer at skabe en folkeskole, hvor især ressourcesvage elever lades i stikken, svarer Rasmus Holme:  

- Jo, men det skaber ikke god læring, hvis lærerne ikke trives. Problemer i folkeskolen kan ikke løses af den enkelte - de skal løses i Finansministeriet. 

Mød Amalie Sørup Sørensen i aftenens TV-udgave af APROPOS.