Freja Skov Rasmussen, 21 år:
-Jeg er ikke sikker på, hvilket parti jeg vil stemme på. Det kunne være Radikale Venstre, men er langt fra sikker. Jeg kan godt lide Radikale Venstres åbenhed og deres indvandrer og miljøpolitik.
-Det bliver spændende at se, hvad valgresultatet bliver. Jeg er dog skræmt over, at partier som Dansk Folkeparti og Stram Kurs træder frem og får flere og flere stemmer.
Peter Salita Brygger, 21 år:
-Nej, jeg ved ikke, hvilket parti jeg vil stemme på. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har sat mig ind i det. Det er primært skolen, som har taget min tid. Men jeg regner stærkt med at sætte mig ind i politik til den tid. Jeg er også spændt på, hvad udfaldet bliver.
Bjarke Pagn, 18 år:
-Jeg er ikke sikker på, hvilket parti jeg kommer til at stemme på, men det skal være et parti eller en person, der er miljøbevidst. Så det bliver nok Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten eller Alternativet. Jeg synes miljø burde fylde mest i politik, og det har det ikke gjort hos den nuværende regering.
Madeleine Lauritsen, 21 år:
-Jeg regner med at stemme på Venstre. Jeg tog en test på TV2, og den sagde jeg var mest enig med Venstre. Jeg er højreorienteret, så det kom ikke som et chok. Da jeg var yngre, var jeg medlem af Liberal Alliance Ungdom, men jeg synes, de er blevet for skrappe. Derfor tror jeg, at Venstre er et godt parti at stemme på.
-Med hensyn til udfaldet af valget, så håber jeg ikke, at Dansk Folkeparti eller Stram Kurs vinder. Det har jeg en frygt for. Men ellers så tror jeg ikke, at der sker den store forskel for mig. Som studerende, der er den eneste forskel uddannelsesloftet, som den nuværende regering indførte.
Matilde Hansen, 22 år:
-Jeg ved ikke endnu, hvilket parti jeg vil stemme på. Men hvis jeg skulle stemme i morgen, ville det være Venstre.
-Hvad angår valgresultatet, så kan jeg ikke se, hvilken forskel der skulle ske. Som studerende, ville jeg ikke mærke nogen forskel. Jeg ønsker dog ikke, at Dansk Folkeparti eller Stram Kurs vinder.
Fotos: Colourbox og Aida Jahic