Mentorer i psykiatrien giver patienterne håb

"Det er personer, som patienterne kan spejle sig i og identificere sig med"

Af Clara Marie Rørsig
Udgivet 30/04/19 17:18 og senest opdateret 30/04/19 17:31

       

Region Syddanmark har netop igangsat en mentoruddannelse, hvor borgere, som tidligere har haft psykiske lidelser, uddannes til at kunne hjælpe patienter i psykiatrien. Ulla Lindgren, der er Centerleder på Psykiatrisk Informationscenter i Region Syddanmark, understreger, at mentorerne ikke skal erstatte psykiatere og læger, men derimod fungere som rollemodeller for patienterne.

- Det er personer, som patienterne kan spejle sig i og identificere sig med, for de har nemlig været samme sted og er kommet sig. Dét tror jeg betyder rigtigt meget, fortæller Ulla Lindgren.

Region Hovedstaden har gode erfaringer med recoverymentor-ordningen, hvor mentorerne har samme funktion.

- Recoverymentorerne skal ikke tage over for andet personale. De skal supplere indsatsen over for både patienter og kolleger, fortæller Maja Østergaard Hansen, der er AC-konsulent og koordinator for recoverymentor-uddannelsen hos Region Hovedstadens Psykiatri.

Også i Hovedstadsregionen er mentorerne forbilleder for patienterne i psykiatrien.

- De (mentorerne, red.) er levende eksempler på, at det kan lade sig gøre at komme sig. Det giver patienterne håb, da de sidder over for nogen, som har været i samme situation, uddyber Maja Østergaard Hansen.

Her mener man ikke, at der er risiko for, at ordningen giver bagslag for mentorerne.

- I rekrutteringsprocessen tager vi højde for, om de (kommende mentorer, red.) er nok videre til at kunne klare processen, og vi gør samtidig opmærksom på, hvilke dele af deres eget sygdomsforløb som kan bruges i professionel sammenhæng, fortæller Maja Østergaard Hansen.  

39-årige Linda Clausen fra Svendborg er i gang med mentoruddannelsen på Psykiatrisk Informationscenter i Region Syddanmark. Den kommende mentor frygter ikke, at et gensyn med psykiatrien vil munde ud i endnu et sygdomsforløb.

- Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg kender mig selv så godt, at jeg véd, hvor grænserne skal gå.

Region Syddanmark afprøver mentorordningen i psykiatrien frem til sommerferien.

 

Foto: Colourbox

Fotoreportage: Ørbæk efter voldsomt skybrud

Fritidsarbejde betaler sig på længere sigt

Is skal forhindre for tidlige fødsler

Hashsalg på Svendborg Havn går ud over byens skatere

Det betaler sig at arbejde som ung

Er KOL forskellig fra demens og sklerose?

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 29/04/21.

Historien består af 2.140 tegn. Historien blev sidst gemt den 30/04/19 17:31.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Clara Marie Rørsig

APROPOS   //  Bjour   //  Bladet   //  C Fyn   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.