Historien bag Arbejdernes Kampdag

Fridag, festdag eller kampdag? I over 100 år har vi i Danmark fejret Arbejdernes Kampdag 1. maj.

Af Rasmus Mørck Lange
Udgivet 01/05/19 10:40 og senest opdateret 01/05/19 15:02

       

Traditionen tro fejrer tusindvis af mennesker i dag overalt i landet 1. maj med politiske taler, musik og øl. For nogle er dagen mere end festdag end en kampdag, mens den for andre er en dag, hvor store politiske emner skal diskuteres. Men hvorfor fejrer vi overhovedet 1. maj?

Det startede i Paris i 1889 på 100-årsdagen for den franske revolution. På en række internationale arbejderkongresser besluttede man, at 1. maj fremover skulle være en international kampdag for arbejdere. Allerede året efter var der demonstrationer i hele verden, herunder i Fælledparken i København. Arbejderne gik på gaden og demonstrerede for et krav om en 8-timers arbejdsdag.

I København ville politiet ikke tillade, at arbejderne gik i optog igennem gaderne med faner og bannere. Arbejderne fik dog lov til at demonstrere i et hjørne af Fælledparken, på betingelse af at de kun diskuterede kravet om en 8-timers arbejdsdag, og at de ikke serverede øl.

Kravet om en 8-timers arbejdsdag var temaet for kampdagen under parolen ”8 timers arbejde – 8 timers hvile – 8 timers søvn” frem til 1919, hvor arbejderne fik deres krav gennemført. Men det stoppede ikke her. I de efterfølgende år gik arbejderne på gaden med krav om løn under ferie og en fem-dages arbejdsuge. Kravet om løn under ferie blev indfriet i 1939, og i 1974 fik danskerne en fem-dages arbejdsuge.

Taler og skandaler

1. maj er blevet en dag, hvor fagbevægelsen og de røde partier har sat politiske emner på dagsordenen. Der bliver afholdt morgensammenkomster med taler og morgenmad i fagforeningerne landet over, hvorefter man med faner og sang går i optog mod et samlingssted, hvor de store fagforeninger og røde politiske partier har telte slået op. I København afholdes det største 1. maj arrangement i Fælledparken, og i Odense er det i Kongens Have. Til arrangementerne holder repræsentanter fra fagforeningerne og de røde partier taler. Det er typisk, at partilederne fra de store røde partier går på talerstolen til mange forskellige 1. maj arrangementer i løbet af dagen. Den allerførste 1. maj tale blev holdt i Fælledparken i 1920 af Jens Jensen, der var formand for de københavnske fagforeninger.

Det er ikke alle 1. maj taler, der går over i historien. Men mange har nok hørt om Mogens Glistrups forsøg på at holde en tale til 1. maj i Fælledparken i 1973. Formanden for Fremskridtspartiet blev mødt af mange unge demonstranter, der overdækkede ham med æg og maling, og det lykkedes ham aldrig at holde sin tale. I 2014 blev den daværende formand for Socialdemokratiet, Helle Thorning Schmidt, overdøvet af fløjter fra utilfredse demonstranter ved hendes tale i Fælledparken.

I år i Kongens Have i Odense kan du til 1. maj arrangementet blandt andet høre taler fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, Jakob Mark fra SF og Victoria Velázques fra Enhedslisten.

Kilder: Danmarkshistorien.dk og Fagbladet 3F

Fotoreportage: Ørbæk efter voldsomt skybrud

Fritidsarbejde betaler sig på længere sigt

Is skal forhindre for tidlige fødsler

Hashsalg på Svendborg Havn går ud over byens skatere

Det betaler sig at arbejde som ung

Er KOL forskellig fra demens og sklerose?

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 30/04/21.

Historien består af 3.048 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/05/19 15:02.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Rasmus Mørck Lange

Bladet   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.