Veganerpartiet er en af mange græsrodsbevægelser, der bravt kæmper for de sidste vælgererklæringer. I øjeblikket mangler partiet i omegn af 15.000 vælgererklæringer, og med valget lige rundt om hjørnet er der lang vej igen. Partiet kunne muligvis have haft flere vælgererklæringer, hvis de havde gjort som Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen.
"Den indgangsport der skal værne om det danske demokrati, den er så hullet, og det viser sig, at det overhovedet ikke virker. Så jeg synes ministeren burde melde ud, hvorvidt det er fint for alle at benytte dette hul, ellers må Paludan og Riskær få frataget ders vælgererklæringer," siger Michael Monberg, medstifer af Veganerpartiet.
Det såkaldte smuthul handler om, at alle vælgere i realiteten skal have en betænkningstid på en uge, før der endegyldigt kan skrives under med NemID. Problemet er dog, at Partier som Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen begge viderestiller direkte til NemID-siden, og dermed udelader den ellers obligatoriske betænkningstid på syv dag. Dog har der hverken været sanktioner eller annullerede vælgererklæringer fra regeringens side.
Veganerpartiet af en af de partier, der ikke har benyttet sig af smuthullet i lovginvingen modsat partier som Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen.