Mette F. i Kongens Have: Vi skal fortælle tre ting til ungdommen

Det er en samlet befolkning, der skal tage fat i rodens nælde, mener Mette Frederiksen. I sin 1. maj-tale i Kongens Have i Odense, gav hun sine bud på tre ting, der kan gøre Danmark og verden til et bedre sted.

Af Emil Plovgaard
Udgivet 01/05/19 13:18 og senest opdateret 01/05/19 16:23

       

Om senest halvanden måned bliver der udskrevet valg til Folketinget. Mette Frederiksen, der er statsministerkandidat for Socialdemokraterne, råder den voksne målgruppe til at hjælpe ungdommen på vej. Kampen kan nemlig ikke kæmpes alene, mener hun.

Det var en veloplagt Mette Frederiksen (S), der på sin 1. maj-turné lagde vejen forbi Kongens Have i Odense. Inden sin tale i Danmarks tredjestørste by, havde hun også været et smut forbi Aalborg og Aarhus.

Især kampen for et bedre klima, retten til tidligere folkepension og nedskæringer i det offentlige forbrug var på menukortet i Mette Frederiksens tale.

“Lars Løkke har forringet klimaet 39 gange i løbet af den nuværende regeringsperiode. Hvis vi har muligheden for at danne regering efter næste valg, så er tiden inde til et grønt Danmark.”

I spøgende vendinger fortalte formanden for Socialdemokraterne først, at det grønne Danmark kunne være lig med en grøn Tuborg, men senere blev tonen noget mere seriøs.

“Tiden er måske til en grøn Tuborg, tiden er til en klimalov med bindende mål, så I kan holde fast på, om vi tager de næste skridt. Tiden er til mere fri, dansk natur. Tiden er til afgifter på plastik, så vi får mindre af det.”

Der var især tre ting, som de voksne gerne måtte sige videre til ungdommen.

“Kære alle jer, der er voksne - skal vi ikke i dag sige tre ting til den unge generation?

1: At vi vil kæmpe for flere pædagoger til vores børn
2: Sige til vores børn, at klimakrisen- og kampen tager vi sammen med dem
3: At vi vil afskaffe omprioriteringsbidraget, der skærer ned på de unges uddannelse”

På talerstolen i 1.maj-teltet i Kongens Have, åbnede Mette Frederiksen op for, hvem det er, der kommer til at kunne søge om at gå på folkepension tidligere.

"Dem, jeg gerne vil indføre en ret til tidligere folkepension til, er dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, som har de hårdeste jobs og er blevet nedslidt. Hvis I er blevet nedslidte, er det en rigtig god idé, at der er en socialdemokrat ved siden af," fortalte Mette Frederiksen til et publikum, der svarede igen med hujende tilråb.

Mette Frederiksen sluttede sin tale af med at advare Lars Løkke om det kommende valg.

“Ligegyldigt hvor længe du udsætter valget, Lars Løkke, så bliver vi socialdemokrater aldrig trætte. Ny politik, ny regering - rigtig god 1. maj allesammen.”

 

Steffen fra Dyrup: 'Jeg vil være lidt trist over at skulle genhuses'

Arkitektgruppens planer om Tigergården står stadig i uvished

OB-anfører: Håber på mange mennesker på stadion på søndag

Odense Håndbold misser DM-finalen

Over 400 boliger i Odense skal rives ned

To fynske kommuner kæmper for klimaet i nyt projekt

Denne historie er forventelig tilgængelig på medietorvet.dk frem til den 30/04/21.

Historien består af 2.600 tegn. Historien blev sidst gemt den 01/05/19 16:23.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til historien, skal du kontakte: Emil Plovgaard

APROPOS   //  Bjour   //  Bladet   //  C Fyn   //  DØGNDRIFT   //  Overblikket   //  Søgning  //  Administration

Alle rettigheder til indholdet tilhører den eller de studerende, der har produceret indholdet. Ved citat skal den eller de studerende, og ikke medietorvet.dk, krediteres. Ved fejl eller mangler i indhold, skal du rette henvendelse til den eller de studerende, der har produceret indholdet. Alternativt kan du kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg eller Center for Journalistik.

medietorvet.dk er indhold produceret af de journaliststuderende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Du kan læse mere om uddannelserne på www.sdu.dk/journalistik. Syddansk Universitet stiller platformen medietorvet.dk til rådighed for de journaliststuderende, men Syddansk Universitet påtager sig ikke ansvaret for indholdet på medietorvet.dk. Ansvaret for indholdet ligger alene hos den eller de studerende som har produceret og offentliggjort indholdet.

Indhold slettes skjules to år efter oprindelig udgivelse og slettes fem år efter oprindelig udgivelse. Kategorier slettes et år efter oprindelig udgivelse.

medietorvet.dk sætter ingen cookies og gemmer ikke din ip-adresse, hvis du er almindelige besøgende. Hvis du er studerende og bidragsyder til medietorvet.dk, så sætter medietorvet.dk tre cookies (admin + author_id + twofactorid) når du logger ind, så systemet kan genkende dig som bruger. Dertil har medietorvet.dk registreret navn og e-mail adresse på alle bidragsydere. Af sikkerhedsmæssige årsager gemmer medietorvet.dk bidragsyderens ip-adresse, når bidragsyderen gemmer eller opretter en artikel. Det er muligt for bidragsyderne at anvende værktøjer fra tredjepart. Alle disse værktøjer skal dog aktiveres af den besøgende, før de hentes i browseren. Hvis du er tvivl om databeskyttelsen er du velkommen til at kontakte journalistisk lektor Filip Wallberg.